L 42 Lov om ændring af lov om social bistand.

(Ændring af reglerne om hjælp til hjemmeboende handicappede børn samt ændrede regler om støtte til erhvervelse af motorkøretøjer til personer med invaliditet).

Af: Socialminister Palle Simonsen (KF)
Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 580 af 19-12-1983
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved loven blev der indført en bagatelgrænse for merudgifter ved forsørgelsen af hjemmeboende handicappede børn, hvilket vil sige, at der kun skal ydes støtte, når de månedlige merudgifter overstiger et vist beløb.

Dog vil forældre til børn med et vidtgående handicap eller en kronisk lidelse samt forældre med lav indkomst være friholdt for bagatelgrænsen.

Endvidere blev reglerne om støtte til erhvervelse af motorkøretøjer til personer med invaliditet ændret. Støtten ydes herefter som rentefri lån inden for en ramme på 85.000 kr.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 118 stemmer (S, KF, V, CD, FP, KrF, Barsøe-Carnfeldt (UP) og Thorndahl (UP)) mod 30 (SF, RV, VS og Preben Lange (GrønI.)).
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Henrik Toft (V), Birthe Hansen (SF), Birgith Mogensen (CD), Tove Niemann (FP), Aase Olesen (RV), Steen Tinning (VS) og Inge Krogh (KrF)