L 30 Lov om ændring af postloven.

Af: Minister for offentlige arbejder Arne Melchior (CD)
Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 574 af 07-12-1983
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Ved loven foretages der en række portoforhøjelser på bl.a. breve, postkort, tryksager, pakker og dagblade.

Portoen for et brev på 20 g og derunder forhøjes til 2,70 kr.

Endvidere oplyste ministeren for offentlige arbejder, at han ville forhøje visse administrativt fastsatte takster (småpakker, adresseløse forsendelser m.v.).

Det samlede provenu af forhøjelserne vil ifølge ministeren blive 300 mill. kr. pr. år.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 114 stemmer (S, KF, V, CD, FP, RV, KrF og Askjær Jørgensen (UP) mod 21 (SF og VS). Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Normann Andersen (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Povl Brøndsted (V), Ole Henriksen (SF), Carl Hahn (CD), Knud Lind (FP), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Tage Dræbye (RV)