Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter lovforslaget, der skulle være trådt i kraft den 1. januar 1984, skulle arbejdsløshedsdagpengenes størrelse fremover være afhængig af, hvor længe man havde været medlem af en arbejdsløshedskasse. Dagpengene ville således efter lovforslaget i det første år efter dagpengerettens indtræden udgøre 70 pct. af hidtidig indtægt - dog højst 1.566 kr. pr. uge - i det andet år efter dagpengerettens indtræden 80 pct. af hidtidig indtægt - dog højst 1.788 kr. pr. uge - i det tredje og følgende år efter dagpengerettens indtræden 90 pct. af hidtidig indtægt - dog højest 2.010 kr. pr. uge, hvilket svarede til niveauet på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Tilsvarende gradueringer i dagpengenes størrelse skulle efter lovforslaget foretages for nyuddannede, værnepligtige og medlemmer, som arbejder på nedsat (supplerende dagpenge). De foreslåede ændringer i reglerne om beregning af dagpenge skulle kun gælde medlemmer, som var blevet indmeldt i en arbejdsløshedskasse den 1. januar 1983 eller senere.

Lovforslaget indeholdt endvidere forslag om, at medlemsbidraget til arbejdsløshedsforsikringen skulle forhøjes fra 6,0 til 7,25 gange dagpengenes størrelse efter 3 års medlemskab, mens arbejdsgiverbidraget pr. ansat skulle forhøjes fra 11,25 til 13,5 gange højeste dagpenge efter 3 års medlemskab.

Lovforslaget blev i den skriftlige fremsættelse betegnet som et led i regeringens fortsatte bestræbelser for dels at styrke forsikringselementet i arbejdsløshedsforsikringen, dels at begrænse de offentlige udgifter.

Ved 1. behandling fik lovforslaget kun støtte fra regeringspartiernes ordførere og Askjær Jørgensen (UP), der deltog i debatten uden for ordførernes kreds. Niels Helveg Petersen (RV) kunne dog støtte den del af lovforslaget, der vedrørte forhøjelsen af bidragene til arbejdsløshedsforsikringen, mens de øvrige partiers ordførere ikke kunne støtte lovforslaget som helhed.

Lovforslaget blev taget tilbage af arbejdsministeren den 25. oktober 1983 (F. sp. 960).