Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov for Grønland om stednavne, se A.I. nr. 11.

Ved loven sker der en ændring af dyrtidsreguleringen af lønningerne for hjemmestyrets og kommunernes personale samt for dele af det private arbejdsmarked, således at det lønregulerende grønlandske pristal nulstilledes pr. I. januar 1984 og dyrtidsportionernes størrelse ændredes fra 50 øre pr. time til 90 øre pr. time.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af statens tjenestemandslønninger i Grønland. (Ændring af bestemmelser om det grønlandske reguleringspristal). se nærmest følgende sag.

Om baggrunden for fremsættelsen af de to lovforslag oplyste ministeren for Grønland bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Det offentlige aftalenævn, der i medfør af lov nr. 182 af 14. maj 1980 med virkning fra I. april 1981 har overtaget forhandlingskompetencen for det offentlige område i Grønland, har ført forhandlinger med en række grønlandske og danske lønmodtagerorganisationer med henblik på en fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. for perioden 1983-85.

Under forhandlingerne har aftalenævnet søgt at indgå aftale med de berørte lønmodtagerorganisationer om en sådan ændring af den gældende dyrtidsreguleringsordning, at udviklingen i pengeindkomsterne herved kunne bremses og lønstigningstakten dæmpes.

Det er imidlertid ikke lykkedes hverken med den største grønlandske lønmodtagerorganisation, Sulinermik Inuutigssarsiuteqartut Kattuvfiat (SIK), eller med de danske lønmodtagerorganisationer at nå til enighed om suspension af dyrtidsreguleringen, og de med en række organisationer påbegyndte overenskomstforhandlinger er gået i stå.

På tjenestemandsområdet har der i overensstemmelse med gældende regler været ført forhandlinger om aftalefornyelser, men det offentlige aftalenævn har under et møde med Tjenestemændenes Fællesudvalg i september 1983 konstateret forhandlingssammenbrud med tjenestemandsorganisationerne.

Den 5. november 1983 blev der mellem De grønlandske Kommuners Landsforening, SIK og landsstyret opnået enighed om, at hjemmestyret skulle søge gennemført en lovgivning, som indebar, at den automatiske dyrtidsregulering i princippet bliver bevaret, men således at det lønregulerende grønlandske pristal nulstilles pr. 1. januar 1984, samt at dyrtidsportionernes størrelse fastsættes til 90 øre pr. time i stedet for de hidtidige 50 øre pr. time.

Grønlands hjemmestyre fremsendte herefter til ministeriet for Grønland et lovforslag vedrørende den grønlandske dyrtidsregulering omfattende hjemmestyrets og kommunernes personale samt dele af det private arbejdsmarked med et indhold som ovenfor anført, idet man samtidig anmodede regeringen om for det danske folketing at fremsætte et tilsvarende lovforslag for det statslige personale i Grønland.«

»... De lovforslag, som på baggrund heraf fremsættes af regeringen, tilsigter at skabe en ensartet dyrtidsregulering af lønningerne for offentligt ansatte i Grønland.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 158 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV, KrF, 1 Grønl. og 4 UP) mod 11 (FP), medens 6 (VS og Steenholdt (Grønl.)) undlod at stemme.