B 37 Forslag til folketingsbeslutning om kollektive varmeforsyningsselskabers ret til at producere elektricitet

Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger energiministeren at fremsætte de nødvendige lovforslag med henblik på at ændre bevillingssystemet i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, således at fjernvarmeselskaber og industrivirksomheder får ret til at producere elektricitet i samproduktion med varme til det offentlige net, og således at afregningen af denne skal ske efter samfundsøkonomiske principper.«

Forslaget blev fremsat sammen med 10 andre lov- og beslutningsforslag vedrørende elforsyningsstrukturen, jfr. omtalen heraf under A.II. nr. 54.

Forslaget nåede ikke at komme til 1. behandling inden udskrivning af valg til folketinget.