Efter 1. behandling henvist til udenrigsudvalget. Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven, der trådte i kraft den 1. juli 1983, indeholder i forhold til den hidtil gældende lov om udenrigstjenesten en ajourføring og forenkling af bestemmelserne om tjenestens personel og drift og skal samtidig muliggøre hensigtsmæssige tilpasninger af udenrigsministeriets organisation. De administrative og personalemæssige bestemmelser er forkortet under hensyn til foreliggende hjemmel for disse forholds regulering ved de årlige finanslove, andre love eller generelle overenskomster mellem finansministeriet og lønmodtagerorganisationerne. Dette gælder således bestemmelserne om tilskud til valgkonsulater, fastsættelse af forflyttelsesvilkår og oppebørsel af omkostningstillæg. Den hidtil i selve loven medtagne opregning af ministeriets afdelinger og særlige tjenesteenheder udelades. Hermed bringes den administrative opbygning i udenrigsministeriet på linje med andre ministerier, således at organisationen fremover kan tilpasses, uden at dette nødvendiggør ny lovgivning. Samtidig optages i lovens § 1 en angivelse af udenrigstjenestens almindelige opgaver. Der sker ikke herved nogen ændring i den eksisterende ressortfordeling mellem ministerierne eller i fagministres sædvanlige adgang til deltagelse i internationalt samvirke.

Om baggrunden m.v. for lovforslaget hedder det i den skriftlige fremsættelse bl.a.:

»Udviklingen i det internationale samvirke har vist et klart behov for fleksibilitet i henseende til organisatorisk tilpasning til de vekslende krav, der stilles udenrigstjenesten, og at det derfor er mindre hensigtsmæssigt, at ministeriets administrative opbygning er fastlagt ved lov. Endvidere har udviklingen i årene siden 1961 medført, at lovens bestemmelser i øvrigt i flere henseender ikke svarer til forholdene i dag.
...

Lovforslaget betyder afslutningen på gennemførelsen af den strukturændring, som blev resultatet af finansministeriets turnusundersøgelse fra 1979. Strukturændringen indebærer, at direktørstillingen aflastes for funktionen som chef for ministeriets 1. departement, og at den øverste administrative ledelse samles i en ledelsesgruppe bestående af direktøren og to med ham sideordnede chefer for ministeriets to departementer. Udenrigsministeriet vil i øvrigt som hidtil bestå af departementet for udenrigsanliggender og departementet for udenrigsøkonomi. Departementscheferne forestår hver deres departement, medens direktøren forestår koordineringen og den administrative samordning inden for udetjenestens og ministeriets samlede områder.

Efter lovforslaget forudsættes den hidtidige ordning med udsendte specialattacheer fra andre ministerier videreført, således at specialattacheerne indgår i repræsentationerne og i deres funktioner udadtil handler på repræsentationens vegne og ansvar. Som det fremgår af bemærkningerne til § 6, stk. 2, er det hensigten at indføre en generel instruks for alle specialattacheer. Efter behov vil blive udarbejdet tillægsinstruks for enkelte specialattacheer i samråd med de respektive ressortministerier. Som anført i bemærkningerne sker der ikke herved nogen ændring i forholdet mellem specialattacheerne og deres ressortministerium.«

Ved 1. behandling tog også Bjørn Westh (S) del i debatten uden for ordførerrækken.

Den af udvalget afgivne betænkning indeholder en oplysning om, at udenrigsministeren under et samråd havde oplyst, at loven efter hans opfattelse ikke ville kunne anvendes til gennemførelse af en statssekretærordning. Lovforslaget blev af et mindretal (KF, V, CD og RV) indstillet til vedtagelse med et af udenrigsministeren stillet ændringsforslag, der havde til hensigt at tydeliggøre, at der ikke med lovforslaget var tilsigtet nogen ændring af specialattache- ernes stilling i forhold til den hidtil gældende lov. Et andet mindretal (S) ville redegøre for sin stilling ved 2. behandling, mens et tredje mindretal (SF) indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Et fjerde mindretal (FP) indstillede lovforslaget til vedtagelse med det af udenrigsministeren stillede ændringsforslag og afgav i den forbindelse en mindretalsudtalelse, hvorom må henvises til betænkningen.

Ved 2. behandling oplyste Kelm-Hansen (S), at den socialdemokratiske gruppe havde besluttet at undlade at stemme ved lovforslagets 3. behandling. Efter at det af udenrigsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget, blev lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved 3. behandling afgav udvalgets formand, Halvgaard (FP) på udvalgets vegne mundtlig indstilling over lovforslaget. Efter at Arentoft (FP) havde meddelt, at et lille mindretal i hans gruppe ville stemme imod lovforslaget, blev mødet efter anmodning fra Kelm-Hansen (S) afbrudt i godt en halv time. Efter genoptagelsen af mødet oplyste Kelm-Hansen (S), at den socialdemokratiske gruppe efter fornyede drøftelser havde besluttet af fastholde sin indstilling til lovforslaget, hvorefter gruppen ville afholde sig fra at stemme.

Herefter blev lovforslaget vedtaget med 67 stemmer (KF, V, FP (- 5), CD, RV, KrF og Barsøe-Carnfeldt (UP)) mod 27 (SF, VS, Dohrmann (FP), Glensgård (FP), Knud Lind (FP), Maisted (FP) og Mogens Voigt (FP)), mens 48 (S) hverken stemte for eller imod.