L 91 Lov om ændring af lov om biblioteksafgift

Af: Minister for kulturelle anliggender Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 197 af 25-05-1983
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven ændres for årene 1983 og 1984 en dyrtidsregulering af de i loven omhandlede grundbeløb og rådighedsbeløb, jfr. lovens § 5, til en årlig 4 pct.s regulering.

Ifølge den skriftlige fremsættelse og bemærkningerne til lovforslaget er formålet med lovforslaget at bringe reguleringen i overensstemmelse med den regulering, som af regeringen forventes at finde sted af arbejdsvederlag efter vedtagelse af lov nr. 575 af 27. oktober 1982 om begrænsning af lønstigninger og om ændring af takt- og dyrtidsregulering m.v. (se A.I. nr. 1), og som efter tilsvarende ændringslove finder sted på lignende områder.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 61 stemmer (KF, V, FP, CD, RV, KrF og Barsøe-Carnfeldt (UP) mod 60 (S, SF, VS). Ingen stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Mette Groes (S), Eva Bente Møller (KF), Mette Madsen (V), Ingerlise Koefoed (SF), Kristen Poulsgaard (FP), Grethe Lyngs (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)