L 74 Lov om ændring af lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd

(gældssaneringsloven).

Af: Landbrugsminister Niels Anker Kofoed (V)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 30 af 26-01-1983
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven sigter på at udbygge og effektivisere gældssaneringsordningen, dels ved en lempelse af kriterierne for at komme ind under ordningen, dels gennem en forøgelse af rentetilskuddet. Lovens § 10 ændres således, at den kreditor, der giver rente- og afdragsfri henstand som led i en gældssaneringsordning, kan fradrage den til henstanden svarende merværdiafgift. Endelig indføres, at landmænd, som i øvrigt opfylder betingelserne for at komme ind under under ordningen, men dog ikke er i sådanne økonomiske vanskeligheder, at betingelserne for at gennemføre en egentlig gældssanering er opfyldt, kan få et særligt rentetilskud i 3 år.

En række af landbrugsministeren i betænkningen og tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag blev vedtaget ved 2. behandling. Ved disse ændringsforslag blev bl.a. beløbsgrænserne for at komme ind under lovens ordninger strammet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 111 stemmer mod 15 (FP og VS); 19 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Bernt Johan Collet (KF), Knud Øllgaard (V), Ib Bjørn Poulsen (SF), Bent Stubkjær Pedersen (CD), Anker Tang Sørensen (FP) og Hans Larsen-Ledet (RV)