L 72 Lov om ændring af lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger.

(Forlængelse af nuværende tilskudsprocenter).

Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 709 af 22-12-1983
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ifølge loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, forlænges tilskudsordningen med den højeste procentsats frem til den 7. september 1983 i stedet for at blive aftrappet pr. 1. januar 1983. Til gengæld nedsættes tilskudsprocenten for den resterende del af 1983 til 10 pct. for ejerboliger og 15 pct. for lejerboliger. Dette tilskudsniveau videreføres i 1984.

Lovforslaget fik sin endelige form ved vedtagelsen af en række af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag. 2 ændringsforslag stillet af et mindretal (S) blev forkastet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 136 stemmer mod 13 (FP); 4 (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Agnete Laustsen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Lissy Holtegaard (SF), Uffe Thorndahl (FP), Bent Stubkjær Pedersen (CD), Tage Dræbye (RV) og Arne Bjerregaard (KrF)