L 65 Lov om ændring af postloven

Af: Boligminister Niels Bollmann (CD)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 51 af 09-02-1983
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Ved loven gennemføres takststigninger for breve, postkort, tryksager, pakker samt for dag-, uge- og månedsblade.

For et brev på 20 g og derunder er portoen 2,50 kr.

Desuden indeholder loven en bestemmelse om, at postvæsenet kan kræve opsat brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel med fritidshus eller centralt placerede brevkasseanlæg i fritidshusområder med nyopførte fritidshuse.

En i lovforslaget foreslået bestemmelse om at kræve brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel ved alle villaer og rækkehuse udgik under udvalgsbehandlingen.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 120 stemmer imod 20 (SF og VS). Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Normann Andersen (S), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Povl Brøndsted (V), Tommy Dinesen (SF), Helge Dohrmann (FP), Carl Hahn (CD), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Anne Grete Holmsgaard (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)