Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til folketingsbeslutning om ungdomsgaranti, jfr. B.II. nr. 2.

Loven er en forlængelse af loven om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner (lov nr. 488 af 14. september 1977) i 1984 og 1985.

Videreførelsen af loven sker efter følgende principper:

1) Det lovpligtige beløb pr. indbygger, som kommuner og amtskommuner skal afsætte i 1984 og 1985, svarer til beløbet for 1983 med justering for den forventede pris- og lønudvikling.

2) Uddannelsessigtet skal styrkes i den samlede indsats, hvilket understøttes af, at et øget antal uddannelseselementer efter loven kan finansieres af de lovpligtige beløb.

Om baggrunden for og formålet med lovforslaget anførtes bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

»I forbindelse med indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden har regeringen overvejet, hvorledes indsatsen kan videreføres efter 1983, hvor lov nr. 488 af 14. september 1977 om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner udløber.

Regeringen har herefter besluttet at fremsætte lovforslag om en forlængelse af loven for 1984 og 1985.

Lovforslaget hviler på følgende principper:

1) Kommuner og amtskommuner afsætter beløb pr. indbygger svarende til det niveau, der under den eksisterende lov har været gældende for 1983.

2) Uddannelsessigtet skal styrkes i den samlede indsats, hvilket understøttes af et øget antal uddannelseselementer i forhold til den nugældende situation.

Regeringen agter i øvrigt, eventuelt ved nedsættelse af et udvalg, på grundlag af oplysninger om lovens virkninger at vurdere dens hensigtsmæssighed med henblik på i god tid inden 1986 at fremkomme med forslag til kommunernes fremtidige placering i bekæmpelsen af ledigheden blandt unge.

Regeringen vil rette en henstilling til kommunerne om, at hovedvægten i anvendelsen af det lovpligtige beløb bliver lagt på uddannelsesmæssige foranstaltninger (inkl. uddannelseselementer i beskæftigelsesforanstaltninger).

Derfor vil regeringen anmode om oplysninger om foranstaltningerne og fordelingen af de anvendte beløb på henholdsvis beskæftigelses- og uddannelseselementer. Det indkomne materiale skal tjene som grundlag for vurdering af, om yderligere lovgivning er nødvendig.

Det tilsigtes i øvrigt med lovforslaget at videreføre de foranstaltninger, der hidtil har haft hjemmel i lov nr. 488 af 14. september 1977 med senere ændringer, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 430 af 22. juli 1982.

Det er i medfør af § 4, stk. 2, hensigten at fastsætte regler om, at følgende yderligere uddannelsesmæssige udgifter kan afholdes af de lovpligtige beløb:

- driftsudgifter, herunder aflønning af undervisere, i forbindelse med undervisningsdelen i arbejdstilbudsordningen i lighed med den mulighed, der allerede eksisterer for de tilsvarende udgifter til undervisningsdelen i jobskabelsesordningen, jfr. § 4, stk. 1, nr. 3,

- (amts)kommunale udgifter til kombinationsaftaler vedrørende lære- og praktikpladser i den offentlige sektor ud over pladser i henhold til rammeaftalen mellem regeringen og de kommunale organisationer og Københavns og Frederiksberg kommuner om fremskaffelse af uddannelsespladser i den offentlige sektor i årene 1982-84, jfr. § 4, stk. 1, nr. 4,

- udgifter ved kommunal oplysnings- og informationsvirksomhed vedrørende lære- og praktikpladser over for virksomheder og over for lære- og praktikpladssøgende, jfr. § 4, stk. 1, nr. 3.

Herudover har man overvejet aflønning i praktik bl. a. som led i en gennemførelse af nogle af de forslag, der er stillet i betænkning nr. 961 om social- og sundhedsuddannelser inden for EFG-systemet.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 155 stemmer mod 14 (FP), medens 5 (VS) undlod at stemme.