Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter lovforslaget skulle momsopgørelse ske på grundlag af betalte beløb, medmindre den momspligtige har valgt konsekvent at følge andet afregningsprincip.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger bl.a.:

»Nærværende lovforslag udspringer af utilfredshed med momsloven - officielt kaldet loven om almindelig omsætningsafgift - § 13, der foreskriver, at momsopgørelse skal omfatte de »leverancer«, der har fundet sted i den periode - typisk et kvartal - som opgørelsen vedrører.

Når der skal betales skat, skal der imidlertid penge på bordet. Det er derfor blodigt uretfærdigt obligatorisk at datere skattepligten for en indtægt til det tidspunkt, hvor indtægtens fødselsproces endnu ikke er længere fremme, end at den har fået karakter af udestående fordring. Først når pengene er betalt, opstår skattebetalingsevnen. Derfor skal de tvangsindlagte skatteopkrævere, de momspligtige, have en umiddelbar lovsikret ret til at vente med momsbetaling, til dette tidspunkt er indtrådt.«

Ved 1. behandling henviste ministeren for skatter og afgifter bl.a. til, at en gennemførelse af lovforslaget ville vanskeliggøre toldvæsenets krydsrevisioner, samt til, at princippet om momsafregning på grundlag af foretagne leverancer også var foreskrevet i 6. momsdirektiv om harmonisering af EF-landenes momslovgivning, foruden at princippet tillige fulgtes i Norge og Sverige. Ministeriet kunne derfor ikke gå ind for lovforslaget, hvilket tilsyneladende heller ikke var tilfældet for de øvrige partiers ordføreres vedkommende.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.