L 161 Forslag til skolestyrelseslov

Samling: 1982-83
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Lovforslagets principper bryder helt med den hidtidige skolelovgivning. Således foreslås såvel lov om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980, som lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 24 af 20. januar 1978 med senere ændringer, ophævet.

Efter lovforslaget, der omfatter skoler med elever inden for 1.-12. undervisningsår, ledes hver skole med ganske få begrænsninger suverænt af et skolenævn på 6-24 medlemmer. Til skolen knyttes desuden en daglig leder. Medlemmerne af skolenævnet vælges af forældrene efter et særligt stemmepointssystem, idet hvert hjem får tildelt 10 stemmepoint, der efter ønske kan fordeles på kandidaterne. Kandidaterne er valgt i den rækkefølge, som antallet af stemmepoint angiver. Ved afstemninger i skolenævnet stemmer hvert af dets medlemmer med så mange stemmer, som den pågældende har fået stemmepoint, da han blev valgt. Når det begæres af skolenævnsmedlemmer, der har mindst 40 pct. af de i nævnet repræsenterede stemmepoint, skal et spørgsmål afgøres ved forældreafstemning, der finder sted efter samme retningslinier, som er gældende for skolenævnsvalg.

Skolens økonomi skal efter forslaget hvile på et fast månedligt tilskud fra staten. Beløbets størrelse fastsættes efter elevantal, elevernes aldersfordeling og skoledistriktets befolkningstæthed. Større økonomiske transaktioner kræver godkendelse fra undervisningsministeren, ligesom undervisningsministeriet kan yde lån eller tilskud ved byggeri o.lign.

Skolens opgave er at bibringe eleverne nyttige kundskaber, fortrinsvis i læsning, regning og skriftlige arbejder og dernæst fremmede sprog. Herudover bestemmer skolenævnet suverænt undervisningens form og indhold, idet undervisningsministeriet dog fører et vist tilsyn med skolens virksomhed. Intet hjem kan mod sin vilje påtvinges, at dets børn skal deltage i undervisningen i omstridte fag som f.eks. seksuallære eller religion.

Lovforslaget er en genfremsættelse af et senest den 20. januar 1975 fremsat lovforslag. (Se Folketingsårbog 1974-75, side 592 og 516.

Lovforslaget fik ved 1. behandling alene støtte fra FPs ordfører.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Karen Højte Jensen (KF), Knud Øllgaard (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Bente Juncker (CD), Tove Niemann (FP), Ole Vig Jensen (RV) og Steen Tinning (VS)