L 130 Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Samling: 1982-83
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget giver skattemyndighederne hjemmel til at tilsidesætte selvangivne anskaffelsesværdier, hvor afskrivningsberettigede aktiver selvangives for højt i forhold til en realistisk markedspris på sædvanlige finansieringsbetingelser inden for branchen. Ved ændringsforslag i udvalgsbetænkningen blev indsat hjemmel til, at myndighederne kan underkende transaktioner, som har det hovedformål at skaffe høje indkomster skattemæssige fradrag.

Ved 3. behandling forkastedes lovforslaget, idet 58 (S, SF, VS og Steenholdt (Grønl.)) stemte for, mens 80 (Kf, V, FP, CD, RV og KrF) stemte imod. Ingen stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Mogens Lykketoft (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Anders Christian Poulsen (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Bent Stubkjær Pedersen (CD), Mogens Glistrup (FP) og Bernhard Baunsgaard (RV)