L 119 Lov om ændring af ligningsloven.

(Skattefrihed for visse boligtilskud samt fradrag for henlæggelse til vedligeholdelse af boliger m.m.).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel ()
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 266 af 08-06-1983
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven gør en række tilskud ydet i henhold til boliglovgivningen skattefri. Endvidere skal udbetalinger til Grundejernes Investeringsfond samt renterne heraf ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Beløb til vedligeholdelse eller forbedring, som fradrages i hensættelser til Grundejernes Investeringsfond, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelse eller medregnes i afskrivningsgrundlaget eller tillægges anskaffelsessummen ved opgørelse af en fortjeneste ved afståelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 82 stemmer (KF, V, FP, CD, RV, KrF) mod 78 (S, SF, VS og Steenholdt (Grønl.)).
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Erik Hove Sørensen (SF), Ove Jensen (FP), Bent Stubkjær Pedersen (CD), Aase Olesen (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Arne Bjerregaard (KrF)