L 111 Lov om ændring af forskellige skattelove.

(Ophævelse af beløbsgrænsen for afskrivninger på personbiler og blandede driftsmidler m.v. samt forhøjelse af beløbsgrænsen for småaktiver m.v.).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel ()
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 201 af 25-05-1983
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling underkastet fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven ophæves beløbsgrænsen for afskrivninger på personbiler, idet afskrivningslovens § 6A ophæves. Endvidere ophæves beløbsgrænsen i § 8 for afskrivninger på driftsmidler, herunder personbiler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat.

Beløbsgrænsen for straksafskrivning sættes til 3.500 kr., som pristalsreguleres. Endvidere forhøjes beløbsgrænsen for straksafskrivning på småaktiver fra 50.000 kr. til 200.000 kr.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav tillægsbetænkning over lovforslaget, efter at det var meddelt folketingets formand, at udvalget ønskede på ny at behandle lovforslaget i udvalget, selv om dette ved 2. behandling blev henvist direkte til 3. behandling. Tillægsbetænkningen indeholdt væsentlige ændringsforslag, hvortil der henvises.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 79 stemmer (KF, V, FP, CD, RV og KrF) mod 75 (S, SF, VS og Steenholdt (Grønl.)).
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Anders Christian Poulsen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Ove Jensen (FP), Bent Stubkjær Pedersen (CD), Aase Olesen (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Arne Bjerregaard (KrF)