Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven bortfalder pristalsreguleringen af dagpengenes højeste beløb, jfr. arbejdsløshedsforsikringsloven § 47, stk. 3, på grundlag af reguleringspristallet for januar 1983 og følgende reguleringspristal til og med januar 1985, ligesom taktreguleringen af det højeste dagpengebeløb, jfr. § 47, stk. 4, bortfalder fra og med den 1. oktober 1983.

Det bestemmes i denne forbindelse, at der til ikrafttræden den 1. april 1985 fremsættes forslag for folketinget til ændrede regler om regulering af dagpengenes højeste beløb inden udgangen af 1984.

Det fastsættes endvidere, at ny beregning af dagpengebeløbet til et medlem kun skal foretages i tilfælde, hvor der mere end et år efter sidste individuelle beregning er afsluttet 13 ugers uafbrudt beskæftigelse. Reguleringen 1. januar bortfalder efter loven.

Yderligere bestemmes, at der ved delvis ledighed i en uge, eller hvor der i øvrigt er en fast tilknytning til en arbejdsgiver, ydes et ensartet dagpengebeløb, der svarer til det dagpengebeløb, der ydes til nyuddannede efter lovens § 51, stk. 2. Loven omfatter blandt andet alle lønmodtagere, der oppebærer supplerende dagpenge.

Loven medfører desuden, at retten til dagpenge ophæves i de første 3 dage af en ledighedsperiode, der skyldes vejrlig. Dette er en skærpelse af de tidligere regler, hvorefter dagpenge kunne udbetales, når der i en uge havde været mindst 4 timers ledighed på grund af vejrliget.

Endvidere bestemmes, at medlemsbidraget pr. år til arbejdsløshedsforsikringen forhøjes til 6 gange dagpengenes størrelse, og at arbejdsgiverbidraget forhøjes til 11,25 gange dagpengenes størrelse.

Loven medfører i øvrigt, at den særlige dagpengesats for nyuddannede, jfr. lovens § 51, stk. 2, højst kan udgøre 1.596 kr. for en uge i perioden 1. januar 1983 til 1. april 1985.

Endelig indeholder loven bestemmelse om, at efterlønsmodtagere, hvis ydelser i øvrigt følger dagpengeberegningen, sikres en vis velstandsregulering, idet der i alt 4 gange indtil 1. oktober 1984 tillægges 45 kr. til den hidtidige arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, og beregningsgrundlaget for højeste dagpenge, jfr. lovens § 47, stk. 2-4.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste arbejdsministeren bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Lovforslaget, der er et væsentligt led i regeringens oplæg til forbedring af de offentlige budgetter, tager først og fremmest sigte på at få nedbragt statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen, der i takt med den forværrede beskæftigelsessituation er steget voldsomt i de senere år.

Enkelte af de foreslåede ændringer tager tillige sigte på at forenkle administrationen og at skærpe reglerne på områder, hvor der er mulighed for en utilsigtet anvendelse af systemet.

Forslagene om, at det højeste dagpengebeløb ikke skal taktreguleres yderligere, og at det ikke skal pristalsreguleres på grundlag af reguleringspristallene fra og med januar 1983 til og med januar 1985, er en nødvendig konsekvens af det samtidig fremsatte lovforslag om begrænsning af lønstigninger og om ændring af takt- og dyrtidsregulering m.v.

En anden væsentlig del af besparelsen foreslås opnået ved en forhøjelse af medlems- og arbejdsgiverbidragene. Herved vil arbejdsløshedsforsikringens element af en forsikringsordning blive øget.

Dagpengeberettigede, der oppebærer dagpenge som supplement til lønnen, har efter regeringens opfattelse ikke det samme behov for dagpenge som andre ledige. Det foreslås derfor, at der ved delvis ledighed i en uge, eller hvor der i øvrigt er en fast tilknytning til en arbejdsgiver, skal ydes det samme ensartede dagpengebeløb som til nyuddannede. Forslaget berører blandt andet alle, der oppebærer supplerende dagpenge.

De foreslåede ændringer vedrører endvidere en skærpelse af betingelserne for at oppebære vejrligsdagpenge og af mulighederne for at få beregnet et nyt dagpengebeløb til den enkelte ledige.

Endelig vil der i forbindelse med lovforslagets gennemførelse administrativt blive gennemført en skærpelse af mindstekravet til ledighedens længde som betingelse for udbetaling af dagpenge og en skærpelse af betingelserne for udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage.«

Ved 2. og 3. behandling blev der vedtaget adskillige ændringsforslag, således at bestemmelsen om en generel nedsættelse af dagpengenes og efterlønnens dækningsgrad fra 90 pct. til 80 pct. udgik, ligesom bestemmelsen om en vis velstandsregulering af beregningsgrundlaget for dagpengene samt gradvis ophævelse af efterlønnens 3. trin udgik.

Ved disse ændringer skønnes besparelsen for staten at blive mindre de første år end efter det oprindelige lovforslag, hvorimod besparelsen forventes at blive større i 1985 og 1986.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 89 stemmer mod 84 (S, SF og VS).