F 32 Hvilke oplysninger kan regeringen give om behovet for en arbejdstidsnedsættelse og en bedre fordeling af arbejdet set i relaion til de foreliggende prognoser for beskæftigelse og arbejdsløshed?

Til: Arbejdsminister Grethe Fenger Møller (KF)
Samling: 1982-83
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Svend Auken (S)) havde begrundet forespørgslen, afgav arbejdsministeren (Grethe Fenger Møller) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og arbejdsministeren - følgende ordførere for partierne: Hans Jørgen Jensen (S), Dyremose (KF), Hans Jørgen Holm (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Lawaetz (FP), Grethe Kindberg Jørgensen (CD), Lone Dybkjær (RV), Waldorff (VS) og Steffensen (KrF). Uden for ordførernes kreds talte: Gert Petersen (SF) og Barsøe-Carnfeldt (UP).

Under forhandlingerne fremsatte Svend Auken (S) sammen med Lilli Gyldenkilde (SF), og Lone Dybkjær (RV) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 11651):

»Folketinget erkender, at både beskæftigelsesmæssige og menneskelige hensyn gør det nødvendigt at vurdere nedsættelse af arbejdstiden og arbejde henimod en bedre fordeling af arbejde, uddannelse og fritid i den enkeltes livsforløb.

Med sigte på at tilvejebringe et grundlag for at vurdere de samfundsmæssige virkninger af en sådan samlet arbejdstidspolitik opfordres regeringen til at indlede drøftelser med arbejdsmarkedets parter og til at give folketinget en redegørelse herom inden udgangen af 1983.

Herefter går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag vedtoges enstemmigt med 137 stemmer; 4 (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Hans Jørgen Jensen (S), Svend Auken (S), Henning Baunbæk Dyremose (KF), Hans Jørgen Holm (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Grethe Kindberg Jørgensen (CD), John Lawaetz (FP), Lone Dybkjær (RV), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)