F 20 Vil regeringen redegøre for de økonomiske, undervisningsmæssige, sociale og tilsynsmæssige forhold omkring Tvindimperiets aktiviteter i Danmark og i udlandet?

Af: Knud Lind (FP)
Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) Indenrigsminister , Britta Schall Holberg () Socialminister , Palle Simonsen (KF) Industriminister , Ib Stetter (KF) Justitsminister , Erik Ninn-Hansen (KF) Undervisningsminister og Bertel Haarder (V)
Samling: 1982-83
Status: Foretaget
Efter at forespørgeren (Knud Lind (FP)) havde begrundet forespørgslen, afgav undervisningsministeren (Bertel Haarder) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden forespørgeren, undervisningsministeren, socialministeren (Palle Simonsen) og industriministeren (Ib Stetter) - følgende ordførere for partierne: Helle Degn (S), Flemming Jensen (KF), Hans Jørgen Holm (V), Gade (SF), Bente Juncker (CD), Ole Vig Jensen (RV), Tinning (VS) og Steffensen (KrF). Uden for ordførernes kreds talte Poulsgaard (FP) og Nør Christensen (CD).

Under forhandlingerne fremsatte Knud Lind (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 9281):

»Idet folketinget bekræfter sin positive holdning til de frie skoler og udtaler sin tilfredshed med, at regeringen nøje vil følge udviklingen i forbindelse med Tvindaktiviteterne,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Ole Vig Jensen (RV) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 9318):

»Folketinget tager regeringens redegørelse til efterretning og

går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Det af Ole Vig Jensen (RV) stillede dagsordensforslag vedtoges med 106 stemmer (S; KF, V, CD, RV og KrF) mod 30 (SF, FP og VS).

Hermed var det af Knud Lind (FP) stillede dagsordensforslag bortfaldet.
Partiernes ordførere
Helle Degn (S), Flemming Jensen (KF), Hans Jørgen Holm (V), Steen Gade (SF), Bente Juncker (CD), Knud Lind (FP), Ole Vig Jensen (RV), Steen Tinning (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)