F 10 Hvilke foranstaltninger har regeringen iværksat for at opfylde målsætningen for FNs vedtagelse om at gøre 1982 til året for mobilisering af sanktioner mod Sydafrika, og på hvilken måde vil regeringen i fremtiden, nationalt som internationalt, arbejde for indførelse af effektivt virkende sanktioner over for Sydafrika?

Af: Søren Riishøj (SF) og Steen Folke (VS)
Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) Energiminister og Knud Enggaard (V)
Samling: 1982-83
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Riishøj (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og udenrigsministeren - følgende ordførere for partierne: Kelm-Hansen (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Arne Christiansen (V), Pelle Voigt (SF), Arentoft (FP), Erhard Jakobsen (CD), Janne Normann (RV), Steen Folke (VS) og Steffensen (KrF).

Under forhandlingerne fremsatte Kelm-Hansen (S) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4521):

»Idet folketinget pålægger regeringen en fornyet henvendelse til de selskaber, der importerer kul fra Den sydafrikanske Republik, med henblik på en gradvis afvikling af denne import inden 1990,

går folketinget over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag vedtoges med 75 stemmer (S, SF, RV og VS) mod 11 (FP og Lennart Larson (V)); 43 (KF, V, CD og KrF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Christian Kelm-Hansen (S), Ole Bernt Henriksen (KF), Arne Christiansen (V), Søren Riishøj (SF), Pelle Voigt (SF), John Arentoft (FP), Erhard Jakobsen (CD), Janne Normann (RV), Steen Folke (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)