B 85 Forslag til folketingsbeslutning om bevarelse af egnsteatrene

Samling: 1982-83
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Med det formål at bevare egnsteatrene, indtil der ved en revision af lov om teatervirksomhed er gennemført en styrkelse af egnsteatrenes økonomi, opfordres regeringen til at sikre, at der afsættes 2,5 mill. kr. årligt i støtte til egnsteatre, der er i vanskeligheder.«

Ved beslutningsforslagets 1. behandling blev forslaget overvejende positivt modtaget af ordførerne fra SF og VS, mens ministeren for kulturelle anliggender og de øvrige ordførere af forskellige grunde var afvisende over for forslaget.

Udvalget afgav beretning over forslaget.
Partiernes ordførere
Lise Østergaard (S), Annelise Gotfredsen (KF), Mette Madsen (V), Ingerlise Koefoed (SF), Kristen Poulsgaard (FP), Jørgen Kruse Rasmussen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV) og Preben Wilhjelm (VS)