B 78 Folketingsbeslutning om Det Nødvendige Seminarium

Samling: 1982-83
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Ved folketingsbeslutningen indstiller folketinget til undervisningsministeren, at der sikres Det Nødvendige Seminarium et hold studerende i 1983.

Beslutningsforslaget indeholder et pålæg til undervisningsministeren om at tillade Det Nødvendige Seminarium indtil videre at optage indtil 36 studerende.

Af bemærkningerne til forslaget fremgik, at baggrunden for forslaget var, at det af behandlingen af forslag til lov om nedlæggelse af seminarier m.v. (A I, nr. 107) fremgik, at undervisningsministeren i 1983 og indtil videre ikke ville tillade optagelse af studerende på Det Nødvendige Seminarium. Man fandt, at der reelt var tale om en lukning af seminariet, og at dette ikke burde finde sted uden folketingets medvirken.

Beslutningsforslaget fik sin endelige udformning ved ændringsforslag stillet af RV og tiltrådt af KF, V, FP, CD og KrF.

Beslutningsforslaget blev vedtaget med 87 stemmer (S, SF, RV, VS og Steenholdt (Grøn1.)) mod 72 (KF, V, FP, CD og KrF). Ingen stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Børge Halvgaard (FP), Bente Juncker (CD), Ole Vig Jensen (RV), Steen Tinning (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)