B 54 Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt at stille visse udvisningssager i bero

Samling: 1982-83
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning, opfordredes regeringen til at stille alle udvisninger af udlændinge, som har opholdt sig her i landet i mindst to år, i bero, indtil revisionen af udlændingeloven er gennemført.

For udlændinge, der i denne periode afslutter en strafafsoning, skal opholdet have strakt sig over to år inden tidspunktet for den sigtelse, som førte til frihedsstraffen.

Forslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til udlændinge/ov (A.1., nr. 42).

Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det fremsættes for at give folketinget mulighed for at falde tilbage på dette forslag, såfremt forslaget til udlændingelov ikke ville kunne færdigbehandles i folketingssamlingen 1982-83. Med en vedtagelse af folketingsbeslutningen ville det kunne sikres, at der ikke under behandlingen af forslag til udlændingelov skulle forekomme udvisninger på et grundlag, som ville være uønsket af et flertal i folketinget.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget, men det gav anledning til en række spørgsmål til justitsministeren om administrationen af udlændingesager i perioden umiddelbart inden vedtagelsen af forslag til udlændingelov.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Hagen Hagensen (KF), Bjørn Elmquist (V), Ebba Strange (SF), Birgith Mogensen (CD), Knud Lind (FP) og Bernhard Baunsgaard (RV)