B 43 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af de gennemførte stramninger vedrørende supplerende dagpenge, dagpenge,vejrligsarbejdsløshed m.v.

Samling: 1982-83
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at søge gennemført følgende ændringer af arbejdsløshedslovgivningen:

1) Supplerende dagpenge skal udbetales med normal sats, dvs. den sats, som var gældende før I. januar 1983.

2) Skærpelsen af vejrligsbestemmelserne, som betyder, at retten til dagpenge bortfalder de 3 første arbejdsløshedsdage, ophæves.

3) Den administrative ændring af mindstekravet til ledighedens længde fra 8 til 10 timer ophæves.

4) Den administrative skærpelse af betingelserne for udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage ophæves.«

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget forkastet med 88 stemmer (KF, V, FP, CD, RV, KrF og Barsøe-Carnfeldt) mod 26 (SF og VS) medens 58 (S, Chr. Christensen (KrF) og Steenholdt (Grønl.)) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Henning Baunbæk Dyremose (KF), Hans Jørgen Holm (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Grethe Kindberg Jørgensen (CD), Mogens Glistrup (FP), Lone Dybkjær (RV), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)