B 29 Folketingsbeslutning vedrørende beretning angående Nordisk Råds 30. session 1982.

Af: Minister for nordiske anliggender Christian Christensen (KrF)
Samling: 1982-83
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Af udenrigsudvalgets betænkning fremgik, at udvalget foruden den nævnte beretning som bilag til denne havde fået forelagt Nordisk Ministerråds beretning (C. 1) til 30. session, kapitel I (Det nordiska samarbetet - ministerrådets verksamhet).

Bag indstillingen i udvalgsbetænkningen stod et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets medlemmer).

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede beretningen til forkastelse og anforte i en mindretalsudtalelse, at arbejdet i Nordisk Råd har karakter af golde modeaktiviteter, der ikke resulterer i beslutninger, der er til gavn for de nordiske lande. Man burde nok mere kritisk begrænse sig til de forslag, som er af en sådan karakter, at de er praktisk gennemførlige og til gavn for de nordiske lande.

Ved 1. behandling kommenterede Robert Pedersen (S) den omtalte mindretalsudtalelse. I øvrigt gav beslutningsforslaget ikke anledning til debat, hverken ved denne behandling eller ved 2. (sidste) behandling.
Partiernes ordførere
Robert Pedersen (S)