L 94 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje.

Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Lovforslaget indebar bortfa!d af bestemmelsen i lov om offentlige veje om, at der ved bedømmelsen af, om der er etableret fornøden vejforbindelse ikke skal tages hensyn til, at de ændrede adgangsforhold giver ejendommen en mere afsides beliggenhed i forhold til offentlig vej m.v.

Udvalget afgav en beretning over lovforslaget og anmodede heri ministeren for offentlige arbejder om at foretage en nærmere undersøgelse med henblik på derefter at fremsætte et lovforslag, hvorefter der efter nærmere bestemte retningslinier gives taksationskommissionen mulighed for at tilkende erstatning, hvis ændrede adgangsforhold bevirker driftstab.

Lovforslaget var en genfremsættels at et i 1981-82, 1. samling, fremsat lovforslag, se 1. samling, A. II. nr. 91.
Partiernes ordførere
Otto Mørch (S), Ivar Hansen (V), Ole Henriksen (SF), Helge Dohrmann (FP), Carl Hahn (CD) og Jens Bilgrav-Nielsen (RV)