Efter 1. behandling henvist til forsvarsudvalget.

Ved loven, der er trådt i kraft den 1. juli 1982, er der fastsat bestemmelser om forsvarets øverste ledelse, herunder bestemmelser om forsvarschefen, forsvarsstaben, værnsinspektørerne og chefen for forsvarets operative styrker.

Endvidere bemyndiges forsvarsministeren til på grundlag af de årlige bevillingslove og lovgivningen i øvrigt at fastsætte størrelsen, sammensætningen og organisationen af hæren, søværnet og flyvevåbnet samt organer til støtte for forsvaret.

Forsvarsministeren kan under krig eller andre ekstraordinære forhold uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens § 72 over for telefonsamtaler, post- og telegramforsendelser og anden kommunikation, regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes sejlads og regulere og kontrollere lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med danske flys lufttrafik.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om hjemmeværnet og forslag til lov om forsvarets personel, se de nærmest følgende sager.

De tre lovforslag er en udmøntning af den mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti, centrum-demokraterne og kristeligt folkeparti den 12. august 1981 indgåede aftale vedrørende forsvarets ordning gældende for årene 1982, 1983 og 1984. Denne aftale omfatter bl. a. en række konkrete projekter samt de økonomiske rammer for forsvaret.

Med baggrund i den indgåede aftale om forsvarets ordning forventes hæren ved udgangen af 1984 i vestre landelskommandos område (Jylland-Fyn) at bestå af 3 brigader og et antal bataljoner med i alt ca. 4.000 mand i den stående styrke. I østre landsdelskommandos område (Sjælland-Lolland-Falster) vil hæren omfatte 2 brigader og et antal bataljoner med i alt ca. 2.500 mand i den stående styrke. Ved Bornholms region vil hæren bestå af en bataljonskampgruppe med i alt ca. 500 mand i den stående styrke. Hærens stående styrke udgør sammen med den hjemsendte supplementsstyrke hærens dækningsstyrke.

Hertil kommer hærens uddannelsestyrke af værnepligtige. Søværnet vil ved udgangen af 1984 bestå af 37 kampenheder (fregatter, korvetter, missil- og torpedobåde, undervandsbåde, minelæggere og minerydningsfartøjer), hvortil kommer 22 farvandsovervågningsenheder (bevogtningsfartøjer, orlogskuttere og bevogtningsbåde) samt til fiskeriinspektion 5 større skibe, 5 kuttere og 8 helikoptere.

Flyvevåbnet vil ved udgangen af 1984 bestå af 92 kampfly, 3 transportfly, 3 fiskeriinspektionsfly, 8 redningshelikoptere, 23 skole- og kurérfly, 6 raketeskadriller til områdeluftforsvar (IHAWK) og 10 nærluftforsvarsenheder.

Hertil kommer for alle tre værns vedkommende en operativ støttestruktur (kommandomyndigheder, overvågningsanlæg, kontrol- og varslingsanlæg m.v.) og en forsynings- og vedligeholdelsesmæssig støttestruktur (materielkommandoer, værksteder, depoter m.v.). Udnyttelsen af kaserner m.v. vil blive forbedret ved afhændelse af overskudskapacitet og ved tilpasning til kampenhedernes behov, således at flest mulige midler frigøres til drift af disse. Endvidere er det tanken at forenkle forsvarskommandoens organisation for at opnå besparelser og for at skabe bedre vilkår for planlægning og ressourcestyring.

De ovenfor nævnte styrkemål for værnene indgår i modsætning til tidligere love om forsvarets organisation ikke i selve lovteksten, idet »foretagne analyser har vist, at det for at skabe overensstemmelse mellem mål og midler er nødvendigt ät kunne tilpasse de opgaver, forsvaret skal kunne løse, og dermed forsvarets styrkemål og sammensætning, til udviklingen på det sikkerhedspolitiske og det teknologiske område samt til de økonomiske rammer, der stilles til rådighed. Den gældende ordning, hvorefter hovedbestanddele af værnene kvantitativt er fastsat i selve loven eller i forbindelse med loven, kan hæmme en sådan tilpasning, og den foreslås derfor afløst af en ordning, hvorefter sammenhængen mellem forsvarets opgaver og midler på længere sigt løbende vil kunne tilpasses på grundlag af en styrket planlægning, der gennemføres efter nærmere fastsatte retningslinier.«

Under udvalgsbehandlingen stillede forsvarsministeren tre ændringsforslag. Ændringsforslagene indebar, at værnsinspektørerne indgår i forsvarsstaben, idet inspektionsvirksomheden inden for deres værn udøves på forsvarschefens vegne. Endvidere blev det præciseret, at forsvarschefen kun efter bemyndigelse fra forsvarsministeren kan overdrage den militære ledelse af de militære styrker til chefen for forsvarets operative styrker. Endelig blev forsvarsrådet opretholdt. Ændringsforslagene blev vedtaget ved lovforslagets 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 113 stemmer mod 28 (SF, RV og VS). Ingen undlod at stemme.