Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven forhøjes satserne for medlems- og arbejdsgiverbidragene til arbejdsløshedsforsikringen til henholdsvis 3,75 gange og 3,25 gange højeste dagpenge pr. 1. oktober det foregående år. Desuden foretages en omlægning af arbejdsløshedskassernes indbetalingsprocedure for medlemsbidrag m.v. til staten. Loven indebærer endvidere, at bestemmelsen om, at værnepligtige kan fritages for medlemsbidrag, ophæves.

Endelig indeholder loven bestemmelse om forhøjelse af efterlønnens laveste sats fra 60 pct. til 70 pct. af højeste dagpenge.

Om baggrunden for lovforslaget oplystes bl.a. følgende i de ledsagende bemærkninger:

»I forbindelse med indførelsen af efterlønsordningen, jfr. lov nr. 555 af 15. november 1978, forhøjedes medlems- og arbejdsgiverbidragene til arbejdsløshedsforsikringen med henblik på at finansiere efterlønsordningens nettoudgifter. Baggrunden for forhøjelsen af bidragene var ønsket om at lade medlemmer og arbejdsgivere finansiere efterlønsordningen. Udgifterne blev fordelt således, at medlemmerne skulle afholde 1/3 og arbejdsgiverne 2/3, hvilket medførte en stigning for medlems- og arbejdsgiverbidragene fra henholdsvis 2,25 gange dagpengenes størrelse og 135 kr. til henholdsvis 3 og 2 gange dagpengenes størrelse pr. medlem eller helårsbeskæftiget om året.

De forventede nettoudgifter til efterlønsordningen kunne naturligvis kun opgøres skønsmæssigt, og finansieringen af efterlønsordningen skulle derfor tages op til overvejelse efter 3 års forløb.

I den forløbne 3 års periode har det vist sig, at antallet af medlemmer, som er gået på efterløn, i væsentlig grad har oversteget det forventede antal, som blev lagt til grund for forhøjelsen af medlems- og arbejdsgiverbidragene ved efterlønsordningens indførelse.

Regeringen stiller derfor nu forslag om at forhøje medlemsbidraget til 3,5 gange dagpengenes størrelse og arbejdsgiverbidraget til 3,25 gange dagpengenes størrelse.

Forhøjelserne vil opretholde den hidtidige fordeling af nettoudgifterne, således at medlemmerne afholder 1/3 og arbejdsgiverne 2/3.

Forslaget er baseret på et forventet antal efterlønsmodtagere i 1982 på 70.000 og stigende i perioden frem til 1985 med gennemsnitligt 5.000 om året. Efter denne periode må finansieringsspørgsmålet igen tages op til overvejelse for at sikre, at medlemmerne og arbejdsgiverne fortsat bærer nettoudgifterne ved ordningen.«

I øvrigt oplyste arbejdsministeren følgende i den skriftlige fremsættelse:

»Forslaget er en genfremsættelse af det lovforslag (L 37), som blev fremsat for folketinget den 8. oktober 1981 og drøftet ved 1. behandling den 22. oktober 1981 og 2. behandling den 10. november 1981. Forslaget blev endvidere behandlet i folketingets arbejdsmarkedsudvalg, jfr. udvalgets betænkning af 6. november 1981 (blad nr. 150).

Det forslag, der genfremsættes, er i sit indhold identisk med det fra oktober 1981. Tidspunktet for forslagets ikrafttrædelse foreslås dog nu ændret fra 1. januar 1982 til 1. april 1982.

Uanset at det tidligere eksisterende politiske forlig med en række partier er bortfaldet ved folketingsvalget, er det fortsat regeringens opfattelse, at en del af forslagets provenu i 1982 dels skal anvendes til at lette erhvervslivets omkostninger og dels skal indgå som et led i bestræbelserne på at fremskaffe det tilstrækkelige antal lære- og praktikpladser.

Regeringen vil derfor snarest genoptage forhandlinger med arbejdsmarkedets parter herom.«

I arbejdsmarkedsudvalgets betænkning over lovforslaget er oplyst følgende vedrørende kompensationen for arbejdsgivernes merudgifter ved gennemførelse af ændringen samt arbejdsministerens ændringsforslag om forhøjelse af laveste sats fra 60 pct. til 70 pct.:

»Arbejdsministeren har i et af disse samråd oplyst, at anvendelsen af beløbet på 250 mill. kr. i 1982 (svarende til merudgiften for de private arbejdsgivere) vil blive afgjort efter aftale med arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsministeren har endvidere i samråd oplyst, at forhøjelsen af efterlønnens laveste sats fra 60 pct. til 70 pct. finansieres over medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen for årene 1982, 1983 og 1984. Efter regeringens opfattelse må også den efterfølgende finansiering af denne forbedring dækkes over medlemsbidragene, men det fastholdes, at andre udgifter ved efterlønsordningen som hidtil finansieres af både arbejdsgiver- og medlemsbidrag.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 81 stemmer mod 36 (KF og FP) medens 36 undlod at stemme.