Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Loven, der i hovedsagen har virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 1983 og følgende skatteår, og som afløser lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse, udvider kredsen af de personer, der skal have adgang til at opnå lån til betaling af ejendomsskatter, dels ved at låneadgangen ikke skal kunne gøres betinget af ejerens økonomiske forhold, dels ved at visse pensionistgrupper under 65 år inddrages under ordningen. Ligeledes inddrages også andre ejendomme end parcel- og rækkehuse under ordningen.
Om baggrunden m.v. for lovforslaget hedder det i den skriftlige fremsættelse:
»Forslaget, der er et resultat af forhandlingerne inden folketingsvalget mellem de fire forligspartier, erstatter den gældende lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse.
Efter den gældende lov er det blandt andet en betingelse for at opnå lån til betalingen af ejendomsskatter, at ejeren er fyldt 65 år, og at omstændighederne, herunder ejerens økonomiske forhold, taler for, at lånet ydes. Man har imidlertid fundet, at adgangen til at opnå lån generelt bør lettes for alle over 65 år og for personer, der modtager invalidepension, m.fl. Der foreslås derfor både en udvidelse af den personkreds, der kan opnå lån, og at adgangen til lån gøres uafhængig af ejerens økonomiske forhold. Herved opnår man tillige et bortfald af det forhold, at der efter den hidtidige lovgivning har vist sig temmelig store forskelle fra kommune til kommune med hensyn til de indtægts- og formueforhold, som kommunalbestyrelserne har lagt til grund ved afgørelsen af, hvorvidt lån kunne ydes.
Lovforslaget må imidlertid tillige ses i sammenhæng med reglerne om boligydelse til pensionister, herunder det forslag til lov om individuel boligstøtte, der fremsættes af boligministeren samtidig hermed. Med det foreliggende lovforslag tilsigtes det således at opnå overensstemmelse mellem den personkreds, der er berettiget til at opnå boligydelse, og den personkreds, der har ret til at opnå lån til betaling af ejendomsskatter. Ud over alle personer, der er fyldt 65 år, foreslås adgangen til at opnå lån til betaling af ejendomsskatter derfor udvidet til at omfatte enhver, der modtager eller får forskud på folke-, invalide- eller enkepension, samt personer, der modtager invaliditetsydelse.
Efter den gældende lov er der alene adgang til at optage lån til betaling af ejendomsskatter m.v., der vedrører parcel- og rækkehuse. Det foreslås nu, at låneadgangen for den berettigede personkreds udvides til at omfatte skatter, der vedrører fritidshuse og ejerlejligheder, dog således at den, der ejer flere boliger, f. eks. både parcelhus og fritidsbolig, kun kan opnå lån til betaling af ejendomsskatter i én af ejendommene efter ejerens eget valg. Endvidere åbnes der med lovforslaget adgang til at opnå lån til betaling af ejendomsskatter, der vedrører to- eller flerfamilieshuse og ejendomme, der anvendes til både bolig- og erhvervsformål, herunder også landbrugsejendomme. I de sidstnævnte tilfælde kan lånet dog kun ydes til betaling af den del af skatterne, der vedrører den del af ejendommen, der anvendes til beboelse for den berettigede eller hans husstand.«
Med hensyn til det omtalte forslag til lov om individuel boligstøtte. (Boligsikring, boligydelse og lån til beboerindskud) kan henvises til årbogens omtale heraf (se A. I. nr. 9).
I den af udvalget afgivne betænkning blev der stillet 6 ændringsforslag, hvoraf 2 var stillet af et mindretal (V og FP), der indebar, dels at lån skulle ydes af den kommune, i hvilken ejeren havde fast bopæl, dels at amtskommunerne skulle deltage i finansieringen for så vidt angår den amtskommunale grundskyld. Indenrigsministeren stillede 2 ændringsforslag, tiltrådt af udvalget, der skulle styrke ægtefællens stilling, mens et mindretal (SF og RV) stillede 2 ændringsforslag, der ændrede lånenes årlige rentesats fra 3 pct. over Nationalbankens diskonto det foregående år til 8 pct., samtidig med at renten ikke skulle kunne fradrages i den skattepligtige indkomst.
Ved 2. behandling blev disse ændringsforslag bortset fra det førstnævnte vedtaget, hvorefter lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i udvalget.
I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning stillede indenrigsministeren 3 ændringsforslag, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV og KrF), der dels udskød lovens virkningstidspunkt et halvt år, dels udvidede den ovenfor beskrevne renteordning til også at omfatte lån, der var ydet under den hidtil gældende ordning.
Efter at disse 3 ændringsforslag var blevet vedtaget, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 81 stemmer mod 12 (FP), mens 46 (KF, V og CD) hverken stemte for eller imod.