L 40 Lov om ændring af ligningsloven.

(Den skattemæssige behandling af visse tilskud til landbrug og fiskeri m.v. samt tilskud, der ydes efter lov om egnsudvikling).

Af: Minister for skatter og afgifter Mogens Lykketoft (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 83 af 17-03-1982
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget. Hovedindholdet af loven er, at visse tilskud, der ydes fiskeriet, ved indkomstopgørelsen skal kunne tages til indtægt over en 10-årig periode. Derudover indeholder loven en ændring af reglerne for beskatning af investeringstilskud, der ydes efter egnsudviklingsloven.

Ved 1. behandling blev lovforslaget positivt modtaget af partiernes ordførere med undtagelse af ordføreren for SF.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 108 stemmer mod 22 (SF og VS); ingen stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Hagen Hagensen (KF), Anders Christian Poulsen (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Ove Jensen (FP), Birte Nyby Krag-Sørensen (CD) og Aase Olesen (RV)