L 34 Forslag til lov om ændring af lov om radiokommunikation.

(Pressens og borgernes adgang til at aflytte politiets radio).

Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ifølge lovforslaget skulle forbudet mod at aflytte politiets radio ophæves.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af et lovforslag fra 1. samling, se ovenfor under 1. samling, A. II., nr. 81. Det blev også i 2. samling fremsat som et af de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje. (Registrering) (2. samling, A. II., nr. 19) nævnte lovforslag. Det kom til 1. behandling sammen med de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje. (Om identifikation af myndighedsudøvende polititjenestemænd) (2. samling, A. II., nr. 33) nævnte lovforslag, der alle i følge fremsættelsestalen vedrørte kontrol med politiet.

Debatten under 1. behandlingen blev en almindelig drøftelse om politiets rolle i samfundet, idet ordførerne og justitsministeren i øvrigt henviste til deres indlæg under 1. behandlingen i 1. samling for så vidt angik deres indstilling til de enkelte lovforslag.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Hagen Hagensen (KF), Inger Harms (SF), Knud Lind (FP), Frode Nør Christensen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)