L 219 Lov om ændring af lov om folkepension.

(Forhøjelse af rådighedsbeløbet, varmehjælp til pensionister).

Af: Socialminister Bent Rold Andersen ()
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 271 af 09-06-1982
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ifølge loven gives særlig vanskeligt stillede pensionister kompensation for de stigende varmeudgifter. Loven medfører merudgifter for det offentlige på 25 mill. kr. i 1982, hvoraf kommunerne afholder 25 pct. Kompensationsbeløbet vil fra januar 1983 udgøre 50 mill. kr. årligt (PL-niveau januar 1981). Loven er en konsekvens af lovene vedr. forhøjelser af visse energiafgifter (se de under A.I. nr. 114 opregnede sager).

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med regeringens såkaldte majpakke, der indeholdt en række justeringer af forskellige udgifter m.v.

Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt med 160 stemmer.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Agnete Laustsen (KF), Ivar Hansen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Mogens Glistrup (FP), Niels Bollmann (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Arne Bjerregaard (KrF)