L 184 Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser for Færøerne om sociale ydelser.

(Forhøjelse og teknisk justering af satser m.v.).

Af: Socialminister Bent Hansen ()
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 233 af 26-05-1982
Loven indebærer dels en forhøjelse af grundbeløb og pensionstillæg i de færøske pensionslove, dels en teknisk justering (»nulstilling«) af satser m.v. i 4 af de sociale love for Færøerne, nemlig lov for Færøerne om folkepension, lov for Færøerne om invalidepension m.v., lov for Færørene om den offentlige sygesikring samt lov for Færøerne om børnebidrag til enlige forsørgere m.v.

Loven medfører, at der i videst muligt omfang sker en tilnærmelse af det færøske pensionsniveau til det niveau, der gælder for det øvrige rige.

Lovforslaget blev vedtaget med 128 stemmer mod 13 (FP), mens 5 (VS) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Jakob Lindenskov (S), Karen Thurøe Hansen (KF), Johannes Martin Olsen (V), Birthe Hansen (SF), Erling Askjær Jørgensen (FP), Yvonne Herløv Andersen (CD), Aase Olesen (RV), Steen Tinning (VS) og Inge Krogh (KrF)