Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Gældssaneringsloven trådte i kraft den 27. maj 1980 og blev i april 1981 forlænget til udgangen af 1981 samtidig med, at beløbsrammen for de garanterede lån blev forhøjet til 2,5 mill. kr.

Lovens formål har fra starten været at yde hjælp til sanering af den mest byrdefulde gæld for landmænd, der er kommet i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og som efter saneringen må antages at kunne videreføre deres bedrifter og opfylde deres økonomiske forpligtelser.

Det er bl. a. en betingelse for ydelse af statsgaranti og rentetilskud, at ansøgeren enten har erhvervet ejendommen i tiden fra 1. januar 1974 til 31. december 1979 eller som ejer eller forpagter af ejendommen i samme tidsrum har foretaget væsentlige investeringer i driftsbygninger med henblik på animalske produktion.

Ved lovens administration har man i stigende grad søgt at sikre, at der sker en tilbundsgående sanering af landmandens gæld på grundlag af en realistisk budgetlægning i forbindelse med ydelse af statsgaranti og rentetilskud. Ydelse af statsgaranti og rentetilskud betinges endvidere ofte af, at tværfaglig rådgivning af landmanden iværksættes eller fortsættes. Landmænd, der får hjælp i henhold til loven, må således anses for at have gode muligheder for at videreføre deres bedrifter på længere sigt.

Ved ansøgningsfristens udløb den 31. december 1981 var indsendt ca. 6.300 ansøgninger.

Det skønnes, at yderligere godt 3.000 bedrifter kan have behov for statsgaranti for lån til gældssanering.

Beløbsrammen for ydelse af garanti forhøjes ved loven til 3,5 mia kr., og ansøgningsfristen fastsættes til den 1. juli 1981.

Endvidere udvides den adgangsgivende periode således, at også væsentlige investeringer i driftsbygninger med henblik på animalsk produktion og erhvervelse af ejendomme i årene 1972, 1973 og 1980 kan danne grundlag for, at en ansøger kan komme ind under ordningen.

Endelig kan væsentlige investeringer ved køb af jord til supplering med henblik på ejendommens animalske produktion medtages under de adgangsgivende investeringer.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af de af landbrugsministeren i betænkningen stillede ændringsforslag, hvorefter garantirammen forhøjedes til 4,5 mia kr. og det maksimale lånebeløb til den enkelte bedrift forhøjedes til 700.000 kr. Endvidere blev der foretaget en ændring, således at tilskuddet ydes med en faldende sats gennem 3 år. Herved finder der en styrkelse af ansøgerens likviditet sted i periodens første år, hvor behovet er størst. Endelig blev der foretaget en ændring i § 6 i lov nr. 63 af 10. marts 1982 om udbetaling af den skattemæssige værdi af visse renteudgifter (negativ indkomstskat), hvorefter fristen for indgivelse af ansøgning om udbetaling af den skattemæssige værdi af renteudgifter for personer, der har ansøgt om statsgaranti for gældssaneringslån inden den 31. december 1981, forlænges med 2 måneder fra tidspunktet for den endelige bevilling af statsgaranti, dog længst til den 30. september 1982.

Der var endvidere i betænkningen stillet 2 ændringsforslag af et mindretal (KF, V og CD), hvorefter rentetilskuddet aftrappes over en 5-årig periode, og hvorefter staten mere aktivt skulle indgå i frivillige akkordordninger. Begge disse ændringsforslag blev forkastet ved 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 80 stemmer mod 18 (FP og VS); 59 stemte hverken for eller imod (KF, V, CD og KrF).