Efter 1. behandling henvist til et udvalg på 17 medlemmer: Grethe Fenger Møller (KF), Karen Højte Jensen (KF), Ninn-Hansen (KF), Hans Jørgen Holm (V), Fogh Rasmussen (V), Glensgård (FP), Chr. Christensen (KrF), Mimi Stilling Jakobsen (CD), Ritt Bjerregaard (S), Camre (S), Helle Degn (S), Søren B. Jørgensen (S), Kaj Poulsen (S), Nørgaard Sørensen (S), Lone Dybkjær (RV), Ebba Strange (SF) og Lilli Gyldenkilde (SF).

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Efter loven kan der oprettes nye arbejdspladser med statsstøtte, som enhver kan ansøge om.

Vedkommende arbejdsmarkedsnævn afgør, om betingelserne for statsstøtte er opfyldt og støtte kan ydes.

Arbejdspladser kan oprettes efter loven, hvis

1) arbejdet er af samfundsmæssig værdi,

2) arbejdet ellers ikke ville blive udført og

3) arbejdet ikke i væsentligt omfang reducerer efterspørgslen efter produkter og tjenesteydelser, der allerede produceres af eksisterende virksomheder.

Kommuner og amtskommuner kan også uden statsstøtte oprette arbejdspladser efter denne lov. Dette gælder uanset, om arbejdet indeholder produktion og afsætning.

Sådanne arbejder skal ligeledes godkendes af arbejdsmarkedsnævnet.

Arbejdsmarkedsnævnets tilsagn om støtte gælder for 1 år. Støtten kan af nævnet forlænges med 1 år og af landsarbejdsnævnet, jfr. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., med yderligere 1 år.

Når forholdene gør det ønskeligt, kan arbejdsmarkeds- nævnet dog give tilsagn om støtte for en længere periode end 1 år.

Indebærer et arbejde produktion og afsætning, og er der efter arbejdsmarkedsnævnets bedømmelse en risiko for, at arbejdet i væsentligt omfang reducerer efterspørgslen efter produkter og tjenesteydelser, der allerede produceres af eksisterende virksomheder uden for nævnsområdet, indhenter nævnet udtalelser fra de berørte erhvervsorganisationer.

Kommuner og amtskommuner, der ønsker at iværksætte arbejder efter loven, som ikke indebærer produktion og afsætning, og som ikke støttes af staten, skal i hvert enkelt tilfælde forelægge sådanne arbejder til udtalelse i arbejdsmarkedsnævnet før iværksættelsen.

I særlige tilfælde kan arbejdsministeren efter forelæggelse for landsarbejdsnævnet imødekomme ansøgninger om oprettelse af arbejdspladser med støtte. Arbejdsministeren kan knytte særlige vilkår til sin afgørelse.

Arbejdsmarkedsnævnet kan tage initiativ til, at der i områder med særlig alvorlige beskæftigelsesproblemer oprettes arbejdspladser efter denne lov.

Den statslige støtte fastsættes til 80 pct. af højeste dagpenge pr. 1. oktober i det foregående år.

Lovens § 13 indeholder følgende betingelser for ansættelse på en arbejdsplads omfattet af loven. Det bestemmes her, at vedkommende skal være

1) fyldt 18 år og under 25 år,

2) ledig og tilmeldt arbejdsformidlingen som ledig i en af arbejdsministeren fastsat periode og

3) anvist til arbejdet gennem arbejdsformidlingen.

Den øvre aldersgrænse i nr. 1 kan fraviges, når hensynet til arbejdets udførelse gør det nødvendigt. § 14 bestemmer, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de sædvanlige ved tilsvarende arbejde. For særlige grupper kan arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte andre vilkår.

Efter loven kan undervisningstilbud indgå i jobskabelsesarbejder, hvis det ønskes af den, der opretter arbejdspladserne. Der gives i denne forbindelse en statslig godtgørelse svarende til statsstøtten til det pågældende arbejde.

På arbejdspladser oprettet af kommuner og amtskommuner efter denne lov, men uden statsstøtte kan kommuner og amtskommuner give de ansatte en tilsvarende godtgørelse i undervisningstiden. Godtgørelsen kan i disse tilfælde finansieres i henhold til lov om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner.

Lovforslaget var hovedforslaget i den såkaldte »marts-pakke« på i alt 5 lovforslag og et antal aktstykker i finansudvalget, som regeringen fremsatte med henblik på formindskelse af arbejdsløsheden - især ungdomsarbejdsløsheden. De øvrige forslag var: forslag til lov om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige (jfr. nærmest følgende sag), forslag til lov om ændring af lov om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner (jfr. A I nr. 40), forslag til lov om ungdomsvejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder (jfr. A I nr. 145) samt forslag til lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om lærlingeforhold og lov om erhvervsfalige grunduddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (jfr. A I nr. 146).

Om baggrunden for lovforslaget oplyste arbejdsministeren bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelse:

»Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag fra regeringen til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Med forslaget vil der blive betydelig bedre muligheder for at udvide den samlede beskæftigelse og dermed skabe bedre grundlag for en uddannelses- og beskæftigelsesgaranti for unge, som det er regeringens hensigt at etablere fra 1. januar 1984.

I forhold til det tidligere fremsatte lovforslag er de væsentligste ændringer, at der er indlagt mulighed for undervisning med godtgørelse, at landsarbejdsnævnet er inddraget, hvor der opstår komplicerede spørgsmål om konkurrenceforvridning, at der er indføjet en aldersgrænse på 18 år for ansatte i en jobskabelsesaktivitet, og endelig at støttesatsen til unge er forhøjet.«

»Arbejdsløshedsproblemet må først og fremmest løses gennem den generelle økonomiske politik. Men i den nuværende situation er der stærkt behov for at få lettet den meget vanskelige beskæftigelsessituation. Det gælder ikke mindst for de ledige, som har krav på et arbejdstilbud, og som kommunerne dag for dag får vanskeligere ved at give et arbejdstilbud. Her vil jobskabelsesloven åbne muligheder for ny arbejdspladser, som kan lette presset på kommunerne.

Antallet af arbejdspladser, der oprettes i medfør af jobskabelsesordningen, afhænger af den lokale interesse for at udnytte tilbuddet herom. Som et regneeksempel er i lovforslaget anslået, at ca. 7.500 arbejdspladser vil blive oprettet med jobskabelsesstøtte i den private sektor og et lignende antal i den offentlige.«

Ved lovforslagets 2. behandling blev der vedtaget ændringsforslag indeholdt i udvalgets betænkning og stillet af henholdsvis det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget i forening og af det radikale venstres medlem for så vidt angår dispensationsadgangen, hvorefter der fastsattes en øvre aldersgrænse på 25 år for ansættelse i arbejder efter loven, men med mulighed for dispensation, når hensynet til arbejdets udførelse gør det nødvendigt. I tillægsbetænkningen over lovforslaget er følgende anført desangående:

»Arbejdsministeren har endvidere meddelt, at det er regeringens opfattelse, at de nærmere regler for administrationen af loven, herunder fravigelse fra aldersgrænsen på 25 år, skal udarbejdes i et snævert samarbejde med arbejdsmarkedets parter i landsarbejdsnævnet.

Proceduren tænkes udformet således, at en ansøgning til arbejdsmarkedsnævnet vedrørende et jobskabelsesarbejde skal indeholde en redegørelse for projektets indhold, formål og forventede omfang, og om hvorvidt det er nødvendigt at fravige den øvre aldersgrænse. Arbejdsmarkedsnævnet tager herefter stilling til spørgsmålet i forbindelse med den samlede afgørelse.«

M.h.t. tidligere fremsatte lovforslag om jobskabelse henvises til folketingsårbogen 1980-81, side 271.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 87 stemmer mod 84 (KF, V, FP, CD, KrF og VS), medens 1 (Ole Henriksen (SF)) undlod at stemme.