L 153 Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen.

Af: Justitsminister Ole Espersen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 164 af 28-04-1982
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ved loven blev revisionen af lov om offentlighed i forvaltningen udsat fra folketingsåret 1981-82 til folketingsåret 1982-83.

Udskydelsen blev i bemærkningerne til lovforslaget begrundet i justitsministeriets endnu ikke afsluttede drøftelse med de kommunale organisationer om den endelige stillingtagen til udformning af lovforslag til en forvaltningslov, hvori visse regler i offentlighedsloven forventes indarbejdet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 139 stemmer. Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Agnete Laustsen (KF), Povl Brøndsted (V), Alice Faber (SF), Knud Lind (FP), Frode Nør Christensen (CD), Aase Olesen (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)