Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven ophæver og afløser lov nr. 236 af 7. juni 1972 om film og biografer med de ændringer, der fulgte af lov nr. 238 af 8. juni 1977.

Ved loven indføres i kapitel 1 en formålsbestemmelse, der gør det til lovens formål at fremme filmkunst og filmkultur. I samme bestemmelse er angivet, at lovens regler også gælder for eksempelvis videogrammer.

Det hidtidige tilladelsessystem for biografdrift, der var i den tidligere lovs kapitel 1, er opretholdt i kapitel 7 i den nye lov, men er dog udbygget på visse punkter.

Loven indeholder herudover en række ændringer i forhold til den tidligere lovgivning.

Med hensyn til de enkelte institutioner inden for filmområdet er der således for statens filmcentral indført bestemmelser, der mere udførligt angiver filmcentralens opgaver, ligesom der er indført nye bestemmelser om ledelsen m.m.

Ved loven er det fastslået, at filmkonsulenterne under filminstituttet og programredaktionen inden for statens filmcentral har den kunstneriske afgørelse i visse anliggender, men at det er de pågældende bestyrelser, der har den endelige administrative afgørelse med hensyn til dispositionerne.

Loven indeholder også et særskilt kapitel om film for børn og unge. Her er det bl.a. fastsat, at filminstituttet og statens filmcentral skal afsætte et nærmere angivet beløb til film for børn og unge. Inden for området skal ministeren nedsætte et børnefilmråd, der skal bestå af en af filmkonsulenterne, en af programredaktørerne og en børnefilmkonsulent.

Endvidere indføres der adgang for kommuner og amtskommuner til at engagere sig i produktion, distribution og forevisning af film.

En væsentlig ændring i forhold til hidtidig lovgivning er også, at der på spillefilmens område er indført hjemmel til at yde egentlig tilskud til produktion ved siden af de allerede eksisterende lånemuligheder.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 943/82 »Filmloven«, der er afgivet af et udvalg på 7 medlemmer, der blev nedsat i 1979 af ministeren for kulturelle anliggender.

I kulturudvalgets betænkning og tillægsbetænkning blev der bl.a. af ministeren for kulturelle anliggender fremsat ændringsforslag, og loven fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af flere af disse ændringsforslag. Under lovforslagets behandling blev den oprindeligt foreslåede økonomiske ramme for filmstøtten i medfør af lovforslaget udvidet fra 12 mill. kr. til 22 mill. kr.

I udvalgets betænkning er bl.a. anført følgende:

»Ministeren for kulturelle anliggender har under et samråd over for udvalget redegjort for, hvilke forøgede bevillinger i forhold til det i bilag 1 til det fremsatte lovforslag oplyste lovforslaget vil medføre. Der henvises herom til ministerens svar på samrådsspørgsmål B, der er optrykt som bilag 1 til betænkningen.

Med hensyn til forholdet mellem statens filmcentral og landscentralen for undervisningsmidler har ministeren for kulturelle anliggender over for udvalget bekræftet, at lovforslagets gennemførelse indebærer, at filmcentralen fortsat er det statslige organ for distribution af kortfilm.

For så vidt angår filmcentralens takster for lån af kortfilm har ministeren erklæret sig villig til at tage spørgsmålet om regulering af taksterne og om mulighederne for at anvende indtægterne - eller en del af disse - til udgiftsformål op til drøftelse med filmcentralen og finansministeriet.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 143 stemmer mod 14 (FP).