L 13 Lov om ændring af postloven.

Af: Minister for offentlige arbejder Jens Kristian Hansen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 70 af 10-03-1982
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Loven medfører en forhøjelse af taksterne for postvæsenets besørgelse af bl. a. breve, postkort, tryksager, pakker, postanvisninger, dagblade samt uge- og månedsblade.

For breve på 20 g og derunder blev portoen 2,00 kr. Portostigningerne for breve m.v. trådte i kraft den 17. maj 1982, medens stigningerne for dagblade m.v. trådte i kraft gradvis pr. 1. juli 1982 og 1. januar 1983.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et i 1. samling, 1981-82, fremsat lovforslag (se 1. samling, A. 11. nr. 29), idet dog portosatserne blev foreslået yderligere forhøjet grundet den forsinkede ikrafttræden.

Loven blev ved 3. behandling vedtaget med 116 stemmer imod 29 (V og FP), medens 3 (VS) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Hans Erenbjerg (S), Johannes Burgdorf (KF), Povl Brøndsted (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Helge Dohrmann (FP), Niels Bollmann (CD), Tage Dræbye (RV) og Keld Albrechtsen (VS)