L 123 Lov om ændring af lov om social bistand.

(Hjælp til hjemmeboende handicappede børn).

Af: Lis Møller (KF) , Agnete Laustsen (KF) , Poul Schlüter (KF) og Palle Simonsen (KF)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 272 af 09-06-1982
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Loven indebærer, at personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap, har ret til af få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet. Loven fjerner den indtægtsregulering, som var indeholdt i den hidtidige formulering af bistandslovens § 48, stk. 1.

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af socialministeren og ordførerne for S, CD og RV, der bl. a. mente, at folketinget burde afvente socialstyrelsens undersøgelse af den gældende lovs virkninger i relation til familier med handicappede børn. Ordførerne fra V, KF, SF, FP, VS og KrF var positive over for lovforslaget.

Lovforslaget blev vedtaget med 78 stemmer imod 72 (S, CD, RV)
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Agnete Laustsen (KF), Henrik Toft (V), Asbjørn Agerschou (SF), Tove Niemann (FP), Yvonne Herløv Andersen (CD), Aase Olesen (RV), Steen Tinning (VS) og Inge Krogh (KrF)