Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
De væsentligste punkter i lovforslaget, der i hovedsagen skulle have været trådt i kraft den 1. januar 1983, og som skulle have afløst lov om apotekervæsenet, var
1) af afgrænse apotekernes virksomhed ifølge apotekerbevillingen, at fastlægge en målsætning for den produktion af lægemidler, der i dag finder sted på apoteker og sygehusapoteker, og gennem etablering af et særligt nævn at tillægge det offentlige indflydelse på produktionsvirksomheden for derved at sikre, at denne lægemiddelfremstilling bevares og ajourføres,
2) at skabe grundlag for en ajourføring og tilpasning til udviklingen og de faktiske forhold af den økonomiske ordning for apotekerne, både hvad angår udligningen af apotekernes indkomster og det regnskabsmæssige grundlag herfor, og hvad angår forholdet til statskassen (apotekerfonden), samt - af hensyn til det offentliges og forbrugernes udgifter til medicin - at styrke det offentliges indflydelse på omkostningsniveauet i apotekssektoren,
3) at imødekomme behovet for - på grundlag af en samlet vurdering af hele lægemiddelforsyningssektoren - at anlægge helhedshensyn ved vurderingen af serviceniveau og ved strukturtilpasninger.
I de ledsagende bemærkninger uddybes disse 3 punkter bl. a. således:
Ad 1. Med hensyn til målsætningen for produktionen af lægemidler på apoteker og sygehusapoteker er dennes hovedsigte ifølge lovforslagets § 14, »at lægemiddelfremstillingen på apoteker og sygehusapoteker skal ske under hensyntagen til opretholdelse af forsyningssikkerheden, bedst mulig udnyttelse af kapacitet og ressourcer, hensigtsmæssig og rationel tilrettelæggelse af produktionen og samordning af den fremstillingsvirksomhed, der finder sted henholdsvis på apoteker og sygehusapoteker. Det søges hermed sikret, at denne produktionsvirksomhed kan bidrage til lægemiddelforsyningen til rimelige samfundsmæssige omkostninger. De rationaliseringsgevinster, der antagelig kan opnås ved en fortsat mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af virksomheden i produktionsmæssig henseende, skal bidrage til at sænke prisniveauet.
For at sikre denne målsætnings efterlevelse etableres et offentligt nævn, bestående af repræsentanter for staten og for de organisationer, hvis medlemmer hidtil har stået for apoteksproduktionen. I denne forbindelse vil spørgsmålet om retten til at disponere over registreringen af de apoteksfreinstillede lægemidler blive afklaret. Registreringsrettighederne tænkes tillagt to organisationer, der kan repræsentere de personer og institutioner, der ejer produktionsapparatet og dermed er indehavere af know-how og kapacitet, som er fornøden til videreførelse af produktionsvirksomheden.
Apotekernes virksomhed med centraliseret produktion udskilles fra apotekerbevillingen for at tilgodese hensynene både til, at priserne på de præparater, der fremstilles centraliseret, skal dække oinkostningerne ved fremstilling og sikre, at rationelt tilrettelagt produktionsvirksomhed får indflydelse på prisniveauet og til, at en adskillelse af apotekernes eneret til lægemiddelhandel fra produktionsfunktionerne kan bidrage til at imødegå påstande om, at apotekernes detailavance subventionerer apoteksproduktionen.
Ad 2 Reglerne for apotekernes regnskabsaflæggelse skal revideres med henblik på at sikre, at der gives et mere dækkende billede af økonomien ved apoteksdrift. Ved et nyt afgifts/tilskudssystem lægges vægt på, at apotekernes indkomster udlignes i rimelig grad, og på, at der udvises omkostningsbevidsthed. Der tages hensyn til mulighederne for at fremme strukturtilpasninger. Ved fastsættelsen af apotekernes distributionsavance skal der ses på den samlede ressourceanvendelse i sektoren.
Der findes ikke grundlag for opretholdelse af en apotekerfond, hvis indtægter og udgifter bevilges på finanslovene, og for hvis virksomhed der i øvrigt gælder samme regler som for statens. Apotekerfonden foreslås afskaffet som »kassevirksomhed«.
Det statslige tilskud, jfr. nedenfor under punkt 4, til apotekssektoren bringes til ophør. Systemets driftsomkostninger skal dækkes over medicinpriserne.
Ad 3. Lovforslaget indeholder bestemmelser, som tilgodeser behovet for en mere samlet vurdering af lægemiddeldistributionen i større geografiske områder, bl. a. derved at lægemiddeldistributionen fra apoteker og sygehusapoteker ses under ét. En øget smidighed søges opnået ved at åbne mulighed for i særlige tilfælde at opslå tidsbegrænsede bevillinger og at ændre apoteksfilialers og -udsalgs tilknytningsforhold.
Apoteksenhedernes status, størrelse, indretning, bemanding og varesortiment skal i større grad kunne tilpasses lokale behov og forhold.«
Om baggrunden for det fremsatte lovforslag hedder det i den skriftlige fremsættelse bl. a.:
»Indtil lægemiddellovens ikrafttræden den 1. januar 1976 omhandlede apotekerloven af 1954 såvel de materielle regler om lægemidler, dvs. reglerne om lægemidlers godkendelse, kontrol og markedsføring, som de strukturelle regler om lægemiddeldistributionen gennem apoteker m.v. Med lægemiddelloven blev de materielle regler om lægemidler udskilt til særskilt lovgivning, og der gennemførtes en ligestilling mellem lægemidler fremstillet af medicinindustrien og de apoteksfremstillede lægemidler i relation til registrering og kontrol. Ved vedtagelsen af lægemiddelloven forudsattes, at spørgsmål om fastlæggelse af rammer for apoteksproduktionen og om registreringsretten til de apoteksfremstillede lægemidler skulle afklares ved en ny apotekerlov. Den videre udvikling i retning af større centralisering af lægemiddelfremstillingen på enkelte apoteker, der i nogen grad går ud over gældende lovs forudsætninger, har yderligere accentueret behovet for en afklaring af de nævnte spørgsmål.
En række forskellige offentlige undersøgelser og redegørelser inden for apoteksområdet har endvidere påvist svagheder og uklarheder ved det nu snart 30 år gamle lovgrundlag.
De kritikpunkter, der er rejst mod det gældende lovgrundlag - bl. a. gennem de nævnte redegørelser - er selvsagt indgået i indenrigsministeriets overvejelser ved udformningen af udkastet til en ny lov om apoteksvirksomhed. På væsentlige punkter deler indenrigsministeriet de synspunkter, der er fremkommet i de nævnte redegørelser, og det er derfor et væsentligt formål med lovforslaget at søge at afhjælpe de påviste svagheder og mangler ved det gældende lovgrundlag. Herudover er lovgrundlaget søgt moderniseret og smidiggjort under hensyn til den stedfundne udvikling. Der er samtidig lagt vægt på, at lovforslaget indeholder sådanne rammer, at der herefter skulle kunne ske en rolig udvikling inden for hele området også i tiden fremover.
Det foreliggende lovforslag vil imidlertid ikke bryde med de traditioner og de grundprincipper, der ligger bag den gældende apotekerlovgivning. Den gældende lovgivning bygger på den overordnede lægemiddelpolitiske målsætning, at befolkningen skal sikres en rimelig let og sikker adgang til lægemidler til rimelige priser og rimelige samfundsøkonomiske omkostninger, og denne målsætning fastholdes i det foreliggende lovforslag.«
Ved 1. behandling indtog de fleste af ordførerne en ret kritisk holdning til lovforslaget, idet dog ordførerne fra SF og VS - foruden S - dog syntes at være overvejende positive over for dette.
Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget, men afgav en beretning, hvortil som bilag er optrykt det materiale, der lå til grund for udvalgets behandling.