Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Hovedformålet med loven, der træder i kraft den 1. januar 1983, er at gennemføre de ændringer i jagtloven, som er nødvendige til gennemførelse af De europæiske Fællesskabers rådsdirektiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF), i det følgende kaldt direktivet. Direktivet er offentliggjort i EF-tidende 1979, nr. L 103/1.
Med lovændringen sikres en øget beskyttelse af de oprindelige og naturligt forekommende fugle og pattedyr. Da levevilkårene for faunaen er blevet ringere og det dermed viser sig mere og mere tydeligt, at faunaressourvcerne er begrænsede, er en sådan øget beskyttelse påkrævet. De områder, der udgør bestandenes naturlige levesteder, er både i Danmark og i udlandet blevet indskrænket eller forringet som følge af en mere intensiv menneskelig udnyttelse af områderne, og samtidig er antallet af jagtudøvere steget. Parallelt med denne udvikling er der et stigende ønske om at kunne opleve pattedyrene og fuglene i naturen. Dette afspejles dels som et æstetisk behov, dels som et behov i pædagogisk sammenhæng, og viser samtidig en øget erkendelse af medansvaret overfor faunaens trivsel.
Der indføres endvidere en såkaldt »positivliste« over vildt, der kan angives jagttid for. Af denne liste fremgår, at langt de fleste vadefugle fredes, at retten til at jage ande- og vadefugle ikke kan overdrages for en periode, der er mindre end en måned, og at landbrugsministeren får bemyndigelse til at forbyde jagt fra motorbåd i fjorde og kystnære områder.
Endelig gennemføres ændringer, som indebærer dels en rationalisering af den daglige administration af loven, dels en tilpasning til den omstrukturering, der er sket inden for vildtforvaltningen.
Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en lang række af landbrugsministeren i betænkningen og tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag, som blev tiltrådt af socialdemokratiet, socialistisk folkeparti og det radikale venstre, hvorimod en række ændringsforslag stillet af KF, V, FP og CD alle blev forkastet ved 2. behandling.
Lovforslaget gav i øvrigt anledning til en lang og ophedet debat ved 1., 2. og 3. behandling.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 82 stemmer mod 61 (KF, V, FP og CD).