F 9 Hvilke oplysninger kan ministrene give om de erhvervspolitiske, forbrugerpolitiske og retssikkerhedspolitiske konsekvenser af en eventuel indførelse af et generelt købekort, det såkaldte Dankort?

Til: Justitsminister Ole Espersen (S) Industriminister og Erling Jensen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Aase Olesen (RV)) havde begrundet forespørgslen, afgav industriministeren (Erling Jensen) og justitsministeren (Ole Espersen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne, industriministeren og justitsministeren - følgende ordførere for partierne: Svend Andersen (S), Annelise Gotfredsen (KF), Ellemann-Jensen (V), Inger Harms (SF), Lilli Gyldenkilde (SF), Askjær Jørgensen (FP), Emmert Andersen (CD), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgård (VS) og Arne Bjerregaard (KrF).

Under forhandlingerne fremsatte Svend Andersen (S) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3376):

»Idet folketinget tager industriministerens og justitsministerens redegørelser til efterretning, har det noteret sig, at ministrene inden indførelse af et Dankort vil give folketinget en uddybende orientering, når de endelige planer for et Dankort foreligger, og samtidig redegøre for de nærmere overvejelser om en lovgivning på købekortområdet.

Tinget går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Dette forslag vedtoges med 116 stemmer mod 10 (FP); 4 (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Annelise Gotfredsen (KF), Uffe Ellemann-Jensen (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Inger Harms (SF), Erling Askjær Jørgensen (FP), Poul Emmert Andersen (CD), Aase Olesen (RV), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (VS) og Arne Bjerregaard (KrF)