F 14 Hvordan og hvornår agter ministeren at forbedre de civile værnepligtiges stadig dårligere vilkår?

Af: Pelle Voigt (SF) , Margrete Auken (SF) , Gert Petersen (SF) og Ebba Strange (SF)
Til: Indenrigsminister Henning Rasmussen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Pelle Voigt (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav indenrigsministeren (Henning Rasmussen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og indenrigsministeren - følgende ordførere for partierne: Taanquist (S), Bo Kristensen (KF), Mette Madsen (V), Arentoft (FP), Hahn (CD), Bilgrav-Nielsen (RV) og Steen Folke (VS).

Under forhandlingerne fremsatte Pelle Voigt (SF) på forspørgernes vegne følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 5585):

»Folketinget opfordrer regeringen til at optage forhandlinger med de værnepligtiges repræsentanter med henblik på en ordning, hvorefter civile og militære værnepligtige i fremtiden opnår samme betaling pr. time under skyldig hensyntagen til de reelle forskelle i den tjenstlige arbejdstid som følge af deltagelse i manøvrer m.m.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag forkastedes, idet 31 (SF, RV, VS og Preben Lange (Grønl.)) stemte for, 107 imod.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Bo Kristensen (KF), Mette Madsen (V), Pelle Voigt (SF), John Arentoft (FP), Carl Hahn (CD), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Steen Folke (VS)