Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger arbejdsministeren senest i oktober 1982 at fremsætte nødvendige lovændringsforslag, således at arbejdsformidling bliver fri næring.«

Om baggrunden for forslaget oplystes bl. a. følgende i den skriftlige fremsættelse:

»Beslutningsforslagets sigte er ikke at lægge vanskeligheder i vejen for den officielle arbejdsformidling. Hensigten er naturligvis den modsatte.

Det er det almindelige indtryk i befolkningen - og altså hos arbejdssøgende såvel som hos arbejdsgivere af enhver art - at AF ikke fungerer tilstrækkelig godt. Den manglende tillid til institutionen giver sig automatisk udslag i yderligere forringelse af AFs operationsmuligheder.

Denne subjektive konstatering er ikke en anklage imod AFs virke og personale. AF er tillagt en mængde opgaver, kontrol, opsøgende virksomhed m. m., og kan måske alene af disse årsager ikke løse sine primære opgaver tilfredsstillende inden for de givne ressourcer.

Men man kan heller ikke udelukke, at der er tale om en skadelig virkning af mangel på konkurrence på området.

Adgangen til for A-kasserne - efter ansøgning - at foretage parallel formidling udnyttes ikke i væsentlig målestok, og det er forslagsstillernes ønske, at denne formidling skal gøres yderligere let tilgængelig og populær.

Beslutningsforslagets hovedsigte er derefter at give enhver, som ønsker det, adgang til på erhvervsbasis at nedsætte sig som arbejdsformidler. I forvejen har man en hel mængde af sådan formidlende virksomhed. Nævnes kan model- og kunstnerbureauer, vikarbureauer (her skal arbejdsforholdet dog være af begrænset varighed, hvilket i sig selv er en uhensigtsmæssig begrænsning), head-hunter-bureauer samt en mængde konsulenter, revisorer og reklamebureauer, der på klienters vegne påtager sig at skaffe den egnede arbejdskraft til ledige job.«

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.