B 52 Forslag til folketingsbeslutning om en solidarisk landbrugspolitik.

Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ifølge forslaget opfordredes regeringen til at fremsætte lovforslag om løsning af landbrugets problemer efter følgende retningslinjer:

I. Kortsigtet økonomisk forslag:

Til øjeblikkelig afhjælpning af landbrugets problemer udvides den nuværende gældssaneringsordning ved, at beløbsrammen forhøjes. En gældssanering kan kun ske, hvis der samtidig foretages en frivillig akkord.

II. Langsigtet økonomisk forslag:

Der oprettes en jordbrugerfond, der har følgende arbejdsopgaver:

1. Fonden kan yde lån til nyetablering med indtil halvdelen af købesummen af ejendommen samt eventuel besætning omregnet til kontantværdi. Endvidere kan fonden yde lån til driftsudvidelser. Endelig kan fonden yde refinansieringslån til landmænd, der er etablerede, i et omfang så de ligestilles med landmænd, der etablerer sig efter fondens oprettelse.

2. Fondens lån ydes på indeksvilkår. Restgælden indekseres efter et indeks, der tager skyldigt hensyn til landbrugets rentabilitet.

3. Produktionsskoler. Der åbnes mulighed for, at jordbrugerfonden ved overtagelse af en landejendom kan oprette en produktionsskole. Disse produktionsskoler kan bruges som afhjælpning af mangelen på praktikpladser og til indslusning af unge uden tilknytning til landbruget.

III. Der åbnes mulighed for følgende tre typer af andelsejet landbrug:

1. Andelsforeninger, der består af sammenslutninger af selvstændige landbrug, hvor den enkelte andelshaver forpagter sit brug af andelsforeningen, men har individuel brugsret og ejendomsret til løsøre og besætning.

2. Andelsbrug, der kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, og som drives af alle andelshavere i fællesskab, ligesom alle produktionsmidlerne ejes af andelsbruget.

3. Produktionskollektiver, der er andelsbrug med forskellige former for produktion ud over landbrug.

IV. Jordreform:

Der indføres en generel afgift på alle samfundsskabte værdistigninger. Afgiften betales som en løbende afgift af den konstaterede værdistigning. Disse stigninger registreres ved årlige vurderinger.

Provenuet af afgiften indgår i jorbrugerfonden. Værdistigningen tinglyses som en uopsigelig jordbrugerfondsprioritet i ejendommen. Dog fratrækkes naturligvis værdien af grundforbedringer. Ligeledes fratrækkes et beløb, hvis størrelse svarer til en pristalsregulering af den del af jordværdien, der ikke var belånt ved reformens ikrafttræden.

V. Økologisk jordbrug:

Der afsættes årligt beløb på finansloven, der er særligt beregnet på forskning og udvikling af økologiske driftsmetoder for landbrug og gartneri. En del af disse midler forvaltes på sædvanlig måde af det jordbrugs- og veterinærvidenskabelige forskningsråd til projektorienteret forskning i offentlig eller privat regie. En anden del benyttes til oprettelse og drift af økologiske forsøgslandbrug med det formål dels at skabe grundlag for afgørende vigtige markforsøg, under veldefineret og etableret økologisk drift, dels at undersøge husdyrenes reaktion og ydeevne ved jordbrug med store mængder økologisk avlet grovfoder.

Desuden åbnes der adgang for, at økologiske dyrkerforeninger kan ansætte konsulenter med statstilskud til lønninger på linje med de almindelige landøkonomiske foreninger, og der arbejdes for etablering af undervisning i økologisk jordbrug på landbohøjskoler såvel som på andre niveauer.

Beslutningsforslaget blev overvejende negativt modtaget af landbrugsministeren og partiernes ordførere, og udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Henning Grove (KF), Knud Øllgaard (V), Steen Gade (SF), Erik Hove Sørensen (SF), Anker Tang Sørensen (FP), Bent Stubkjær Pedersen (CD), Hans Larsen-Ledet (RV) og Steen Tinning (VS)