Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ifølge forslaget opfordredes regeringen til at udarbejde og fremsætte forslag til en langsigtet og sammenhængende finansieringsreform for jordbrugserhvervet med det formål at fremme produktion og beskæftigelse såvel i erhvervet som i de mange følgevirksomheder inden for håndværk og industri.

En samlet reform skal indeholde følgende elementer:

I. Der gennemføres i 1982 en omfattende gældsafløsning i de økonomisk truede landbrugsbedrifter.

1. Der tilbydes indekslån til afløsning af højt forrentet gæld. Indekseringen af låntagers gæld tilpasses landbrugets afkastningsevne, idet der tages hensyn til udviklingen i både landbrugets priser og omkostninger.

2. Der oprettes en jordbank.

Det er jordbankens formål:

a) at tilbyde overtagelse af jordværdier mod fast prioritet i jorden. Renten gøres konjunkturbestemt. Jordbankens midler tilvejebringes dels ved statslig medvirken, dels ved, at private investorer og institutioner kan deltage i denne finansiering mod at få en forholdsvis andel af jordbankens afkast.

b) at opkøbe ukurante ejendomme med dårlige bygninger, spredte jorder eller ejendomme, som er beliggende i byområder, hvor der af miljømæssige årsager er mange vanskeligheder for en rationel husdyrproduktion. De opkøbte ejendomme/jordarealer anvendes til at sikre en bedre jordfordeling.

3. Der åbnes mulighed for at tilføre det enkelte jordbrug ansvarlig lånekapital i form af anparter fra f. eks. pensionskasser og forsikringsselskaber. Forudsætningen er kontrakter, der sikrer landmandens dispositionsret.

4. Gældssaneringslovens beløbsramme på 2,5 mia kr. øges med henblik på medvirken ved frivillige akkordordninger, i forbindelse med gældssanering.

II. Skattemæssige lempelser

1. Under folketingets forhandlinger om regeringsforslaget om negativ indkomsskat skal der ske en udvidelse af den personkreds inden for landbruget, der kan komme i betragtning under loven.

2. Afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og bygninger reguleres årligt i takt med prisudviklingen.

3. Formueskatten lempes ved at forøge nedslaget for fysiske erhvervsaktiver.

4. Produktionsjord vurderes særskilt og efter jordbrugsmæssig værdi. Denne vurdering anvendes ved beregning både af den kommunale og den amtskommunale grundbeskatning.

5. Landbrugets amtskommunale grundskatter konjunkturreguleres, dvs. at opkrævning udelades, når landbrugets indtægter - som nu - er svigtende. Lettelsen for det enkelte landbrug kan højst andrage et bestemt beløb, hvis størrelse afhænger af den nærmere udformning af konjunkturreguleringen. Dog opkræves fortsat den del af de amtskommunale grundskatter, som anvendes til afsætningsfremme og landbrugsfagligt arbejde.

6. Der indføres såvel en øvre som en nedre grænse for den kommunale grundbeskatning.

7. Der gennemføres yderligere omlægning i kapitalvindingsskatten.

III. Uddannelse og beskæftigelse

1. Rammerne for den eksisterende landmandsuddannelse forbedres og udbygges, både hvad angår kapaciteten og uddannelsens indhold. Endelig beslutning om omfanget afventer resultatet af det af landbrugsministeriet igangsatte udvalgsarbejde.

2. Jordbrugsuddannelserne bør fortrinsvis placeres og udbygges under de frie skolers lovgivning.

3. I tilslutning til en fortsat udbygning af landbrugets vikarordning tilrettelægges der bredere anlagte uddannelsestilbud.

4. Som led i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden overvejes, hvorledes man bedre kan udnytte de mange jobmuligheder, der findes i landbruget.

IV. Landbrugsloven

Gennem administrative omlægninger og lovændringer søges lovgivningen tilpasset efter følgende retningslinjer:

1. Hovederhvervskravet ændres fra 67.000 kr. til 134.000 kr. i indtjening ved siden af landbruget.

2. Uddannelsesbaggrund. De nuværende krav fastholdes, men der bør dog ske den ændring, at den praktiske uddannelse kan være foregået over 20 år imod nu 10 år.

3. Nedlægningsmulighederne for landbrug strammes op, så at det bliver sværere at nedlægge landbrug. Reglen er 700.000 kr. i ejendomsværdi, når stuehuset er fratrukket. Det foreslås, at det fremover bliver 500.000 kr. efter 1977-vurderingen.

4. Der bør indføres tilbudspligt til mindre landbrug, når der nedlægges et landbrug.

5. Der bør indføres bestemmelser, der tillader andelsselskaber, oprettet af private personer, at købe og drive landbrug. Der bør findes en model, hvorefter mennesker i fællesskab kan eje flere mindre eller ét stort landbrug. Eksempelvis således, at indtil 20 personer kunne danne et andelsselskab, når mindst 25 pct. af dem fuldt ud opfyldte landbrugslovens bestemmelser.

6. Administrationen af landbrugsloven decentraliseres. Alle erhvervelsesbestemmelser lægges ud i de lokale jordbrugskommissioner. Er der ikke enstemmighed ved afgørelserne, sendes sagerne til statens jordlovsudvalg.

Forslaget blev positivt modtaget af hovedparten af ordførerne samt landbrugsministeren, men udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.