Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.
Beslutningsforslaget indeholdt bestemmelser om, at alle beskæftigede og arbejdsløse skal have ret til løbende at modtage undervisning med bevarelse af fuld løn, henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge.
Undervisningen gennemføres i arbejdstiden og finansieres enten af det offentlige eller af private arbejdsgivere.
Der skulle efter forslaget oprettes en uddannelsesfond. Både private og offentlige arbejdsgivere skulle herefter indbetale løbende gennem året et uddannelsesbidrag til dækning af lærerløn, undervisningsmaterialer, lokaleleje, administration m.v. Bidraget beregnes på grundlag af antallet af ansatte.
Om baggrunden for forslaget anførtes følgende i den skriftlige fremsættelse:
»Det her fremsatte forslag har to formål: dels skal det give mulighed for et højere uddannelsesniveau for den danske befolkning, dels skal det mindske arbejdsløsheden, idet der skal mennesker i arbejde for at frigøre andre til uddannelse.
Forslaget sigter på to grupper: de, der har mindre end tolv års skolegang, og de, der har mere end tolv års skolegang. De, der har mindre end tolv års skolegang, skal med løn have mulighed for at uddanne sig, så de opnår en uddannelse af tolv års varighed. Om det skal ske inden for det traditionelle uddannelsessystem (HF eller gymnasium m.v.), afgøres af den uddannelsessøgende selv.
De, der har mere end tolv års uddannelse, får tilbud om kurser, som de også selv afgør indholdet af. Dette kan ses som et led i en livslang uddannelse.
Det har ikke været forslagsstillernes hensigt at indføre en mere eller mindre skjult uddannelsesløn. Derfor er der sat en aldersgrænse for, hvornår man kan få uddannelse, i hele år med henblik på en tolv års uddannelse. Det er forslagsstillernes opfattelse, at de færreste bevidst vil vælge at vente, til de er fyldt 25 år, for at tage eksempelvis studentereksamen, mens de får udbetalt fuld løn.
Da de mennesker, der i kortere eller længere perioder er under uddannelse, skal erstattes af anden arbejdskraft, vil forslaget også betyde en reduktion af arbejdsløsheden.
Da forslaget ikke fjerner arbejdsløsheden, mener forslagsstillerne, at det også må være rimeligt, at arbejdsløse får mulighed for uddannelse - også kompetencegivende uddannelse - i stedet for som nu at være henvist til en tilværelse i passivitet.«
Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.