B 29 Folketingsbeslutning om beretning angående Nordisk Råds 29. session 1981.

Af: Udenrigsudvalget (URU)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Af udenrigsudvalgets betænkning fremgik, at udvalget foruden den nævnte beretning som bilag til denne havde fået forelagt Nordisk Ministerråds beretning (C. 1) til 29. session, kapitel I (Det nordiska samarbetet - ministerrådets verksamhet).

Bag indstillingen i udvalgsbetænkningen stod et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets medlemmer).

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede beretningen til forkastelse og anførte i en mindretalsudtalelse, at arbejdet i Nordisk Råd har karakter af golde mødeaktiviteter, der ikke resulterer i beslutninger, der er til gavn for de nordiske lande. Man burde nok mere kritisk begrænse sig til de forslag, som er af en sådan karakter, at de er praktisk gennemførlige og til gavn for de nordiske lande.

Hverken ved 1. eller 2. behandling gav beretningen anledning til nogen debat.