B 17 Forslag til folketingsbeslutning om uddannelsesstøtte.

Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om ændring af reglerne for Statens Uddannelsesstøtte efter følgende retningslinjer:

1. Uddannelsesstøtten ydes i form af statslån, der er rente- og afdragsfri i studietiden og lavt forrentede efter studiets ophør.

2. Uddannelsesstøtten ydes individuelt og uafhængigt af forældrenes økonomiske forhold.

3. Tilbagebetalingsperiodens længde gøres afhængig af støttemodtagerens indtægt.

4. Uddannelsesstøtten må have en sådan størrelse, at den kan dække de nødvendige leveomkostninger.

5. Ved modtagelse af lærlingeløn eller anden løn under uddannelse nedtrappes den maksimale støtte tilsvarende.«

Beslutningsforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af Statens Uddannelsesstøtte (Indførelse af statlån m. v.) (se A I, nr. 147) og forslag til folketingsbeslutning om reform af Statens Uddannelsesstøtte (SU) (af Tinning (VS) og Marianne Bentsen-Pedersen (SF)) (se nærmest foranstående sag).

Der blev ikke afgivet betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Hans Jørgen Jensen (S), Eva Bente Møller (KF), Laurits Tørnæs (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Børge Halvgaard (FP), Bente Juncker (CD), Lone Dybkjær (RV), Ole Vig Jensen (RV) og Steen Tinning (VS)