Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven forlænges de mellem ministeriet for Grønland og Radiotelegrafistforeningen af 1917 indgåede kollektive overenskomster m.v., der er indgået i perioden 1. april 1979 til 31. marts 1981, indtil 31. marts 1983.

Inden for hver af de omfattede overenskomstområder kan der ved aftale mellem det offentlige aftalenævn og Radiotelegrafistforeningen af 1917 gennemføres ændringer inden for en beløbsramme på 5,5 procent af den årlige lønsum på det enkelte overenskomstområde, opgjort pr. 31. marts 1981.

Ændringer inden for 3,7 procent af den ovenfor nævnte lønsum kan gennemføres med virkning fra 1. april 1981.

Øvrige ændringer gennemføres med virkning fra 1. april 1982.

Ved lovens ikrafttræden genindtrådte fredspligten, og arbejdsstandsningerne ophørte i medfør af lovens § 4.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste ministeren for Grønland bl. a. følgende i den skriftlige fremsættelse:

»I medfør af lov nr. 182 af 14. maj 1980 for Grønland om det offentlige aftalenævn indtrådte aftalenævnet med virkning fra 1. april 1981 i de rettigheder og forpligtelser, som følger af kollektive aftaler og overenskomster indgået af ministeren for Grønland før lovens ikrattræden.

Forhandlingerne mellem det offentlige aftalenævn og Radiotelegrafistforeningen af 1917 om tre nye overenskomster for perioden 1. april 1981 til 31. marts 1983 førte ikke til et positivt resultat. De afsluttende forhandlinger fandt sted i forligsinstitutionen, men skønt arbejdsstandsningen i medfør af lov om mægling i arbejdsstridigheder § 3, stk. 3, blev udsat i 14 dage af forligsmanden, lykkedes det ikke parterne at nærme sig hinanden så meget, at forligsmanden kunne stille mæglingsforslag. Arbejdsstandsningen indtrådte derfor tredjedagen efter varslernes udløb den 24. juni 1981.«

»Hovedsigtet med den af staten førte lønpolitik for det offentlige område i Grønland har været en udjævning af lønforskellene mellem det hjemmehørende og det ikke-hjemmehørende personale, og regeringen er af den opfattelse, at den hidtil førte lønpolitik, som støttes af Grønlands hjemmestyre, må fortsætte med de korrektioner, der følger af udviklingen fra 1971 til 1981.

Det har været regeringens håb og ønske, at man ved frie forhandlinger kunne nå frem til nye overenskomster i Grønland inden for de ovennævnte forudsætninger.

Det er da også lykkedes at forhandle sig til rette med flere grønlandske lønmodtagerorganisationer og med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, men som indledningsvis nævnt er dette ikke lykkedes under forhandlingerne med Radiotelegrafistforeningen af 1917. Foreningen accepterer ikke ovennævnte forudsætninger og har stillet krav om forhøjelser, der med den forventede afsmitning på andre overenskomster vil medføre en tilbagevenden til forholdene før 1971, hvor den disponible indkomst for ikke-hjemmehørende grupper lå langt over tilsvarende løn i Danmark.

Landstinget har udtrykt alvorlig bekymring for de følger, en yderligere forlængelse af arbejdsstandsningerne kan få for det grønlandske samfund. Med de store afstande og sårbare trafikforbindelser er det af yderste vigtighed, at kommunikationen fungerer effektivt. Der kan desuden opstå risiko for, at de sikkerhedsmæssige forhold i området forringes.«

Ved 3. behandling blev forslaget vedtaget med 103 stemmer mod 8 (VS, DR og Hans Jørgen Jensen (S), medens 10 (SF) undlod at stemme.